Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905
Forfatter: K. Rørdam
År: 1906
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kbhvn.
Sider: 27
UDK: 631
Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
der opstod Ammoniak ved pludselig Fordampning og
paafølgende delvis Fortætning af luftblandet Vand, men
det kan næppe siges at være fuldt fastslaaet, at Davy
eller Schönbein har arbejdet med Vand, der ikke i For-
vejen indeholdt lidt Ammoniak. Roger og Jaquemin
fandt 1859, at man ved at lede fugtigt Kvælstof over hvid-
glødende Trækul, fik dannet Ammoniak med omtrent
1 Gram Ammoniak for hvert 100 Liter Luft, og Morin
fandt samme Aar, at man kunde danne Ammoniak ved
at lade elektriske Gnister slaa igennem en Blanding af
Kvælstof og Brint. Men ingen af disse Antydninger til
Methoder for Ammoniakfremstilling af Grundbestanddelene
have ført til noget praktisk Resultat, ja have maaske
næppe engang været forsøgte igen. Det er let af Kvæl-
stofilte (Salpetersyre) at faa Kvælstofbrinte (Ammoniak)
ved Brintning, hvad man jævnlig foretager i Analysen,
naar man f. Eks. vil bestemme Chilisalpeters Kvælstof-
indhold, og det er let af Ammoniak ved Iltning at faa
Salpetersyre, særlig ved Hjælp af det af den tyske Kemiker
Ostwald patenterede Apparat*), men hidtil er det ikke
lykkedes direkte at brinte Kvælstof.
Naar man vil have to Luftarter til at forbinde sig,
bruger man i Almindelighed et eller andet af Luftarterne
upaavirkeligt porøst Stof og leder Luftarterne gennem et
Rør eller en Beholder, der er fyldt med Stoffet, eventuelt
under Opvarmning. Et saadant Stof kaldes en Kata-
lysator. En Mængde forskellige Stoffer: Platinblik,
Platinsvamp, platineret Asbest, Kobberilte, Jærnilte, Pimp-
sten, Teglsten, Trækul og meget andet benyttes i Kemien
eller Industrien i katalytisk Øjemed, men det gælder om
i hvert enkelt Tilfælde at finde den rette Katalysator
og netop den Temperatur, ved hvilken Foreningen af
Stofferne fuldstændigst, hurtigst og mest økonomisk fore-
gaar. Undertiden er Katalysatoren Vædsker, undertiden
Luftarter. Man har endnu næppe den allermindste Fore-
stilling om, hvorledes disse Katalysatorer egentlig virke,
*) Tidsskrift for Landbrugets Planteavl 1905, p. 400.
■