Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

23 Det er Brinten, der i Frigørelsesøjeblikket har Svingkraft nok til at gaa i Forbindelse med Luftens Kvælstof, og Bakterierne gøre egentlig ikke andet end benytte Sukkeret som Brintningsmiddel*). Havde man et andet Brintnings- middel, der paa en lignende Maade udviklede Brint, som de nævnte Bakterier gøre ved Smørsyregæringen, vilde man ogsaa være i Stand til ad ren uorganisk Vej at lave Ammoniak, og der er ingen Tvivl om, at man finder et saadant Middel, da Processen er theoretisk mulig. Hid- til have vi ikke kunnet gøre det direkte, men maa gaa Omveje gennem Brintning af Metallernes Kvælstoffor- bindelser: Nit rid erne, eller Kulstofmetallernes Kvæl- stofforbindelser : Cyanamiderne. Forbindelser af Kvælstof med mange andre Grund- stoffer, særlig med Metaller: Kvælstofmetaller eller Ni- trider, have været kendte i længere Tid, men have hid- til været blandt de mest ubemærkede Forbindelser i Ke- miens store Materialkammer. Den kommende Tid bliver dog sikkert nødt til at grave de halvforglemte Forbin- delser frem og underkaste dem et nærmere Eftersyn med Hensyn til deres praktiske Brugbarhed for Ammoniak- fremstillingen. Ganske enkeltvis findes nogle Nitrider som Naturprodukter. Ved Sartorius v. Waiterhausen’s Undersøgelser i Midten af forrige Aarhundrede blev der skaffet Sandsynlighed til Veje for, at den Borsyre, man kan paavise i vulkanske Stenarter og i Vand fra hede Kilder fra Island og Italien, skylder dekomponere! Bor- kvælstof sin Oprindelse. Kunstigt kan man fremstille dette Stof som et hvidt Pulver ved at lede Kvælstof hen over en glødende Blanding af Borsyre og Kul. Ved Op- hedning i Vanddamp giver Borkvælstof let atter Borsyre og Ammoniak. 2 BN + 3 H2O = B2O3 + 2 NHs Borkvælstof. Vand. Borsyre. Ammoniak. *) I efterfølgende Tillæg er givet Referat af en helt afvigende Op- fattelse efter den skotske Forsker Jamieson’s Undersøgelser, Det er Planten selv og ikke Bakterierne, der danner Kvælstof- forbindelserne. (Anmærkning under Korrekturen.)