Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

24 Denne Proces har sin store Interesse, da den er den eneste hidtil kendte, hvorved der ad ren uorganisk Vej i Naturen frembringes Ammoniak. De mange andre Nitrider, man kender, ere i Reglen tilfældig opdagede ved, at man har forsøgt at fremstille paagældende Metal ved at ophede Metaliltet med Kul og derved i Stedet for Metallet, paa Grund af Kvælstoffet i den omgivende Luft, har faaet Metallets Kvælstofforbin- delse. De fleste Nitrider stamme fra den moderne Kemis Ungdonisaar ved de mange Eksperimenter, de berømte Kemikere Berzelius, Wöhler, Gay-Lussac, Thé- nard, Liebig og deres Elever anstillede i første Halv- del af forrige Aarhundrede, hvor alt blev prøvet ved ivrig Eksperimentering og meget blev fundet og staar opnoteret, for senere at henligge, uden at nogen har taget synderligt Hensyn til det, da andre Sider af Kemien tildrog sig Opmærksomheden. Jeg skal ikke trætte mine Læseres Taalmodighed ved nærmere at gaa ind paa disse Nitriders Kemi, men indskrænke mig til at nævne et enkelt, som vi maaske i den kommende Tid ville høre niere om, saa at det vil blive af Betydning i landøko- nomisk Henseende. Det er Magniumnitrid eller Kvæl- stofmagnium. Det dannes let, naar man leder Kvælstof hen over opvarmede Magniumspaaner, hvorved Metallet forandres til en gulgrøn Masse af Mgs N2 Magniumnitrid. Med Vanddamp giver dette Stof Magnesia og Ammoniak. Mgs N2 4- 3 H2 O = 3 Mg O + 2 NH3 Magniumnitrid. Vand. Magnesia. Ammoniak. Af Magnesia kan man atter let i en elektrisk Ovn frem- stille Magnium og Magniumnitrid, heraf paany Ammo- niak o. s. v. Men endnu foreligger der dog ikke til- strækkelig mange Data, til at man kan udsige noget om Fabrikationens Rentabilitet; at den er praktisk gennem- førlig i kemisk Henseende, synes dog sandsynligt. Man kender flere Kulstofmetaller (Carbider), som ved Opvarmning paa passende Maade gaa i Forbindelse med Luftens Kvælstof og danne Metalcyanamider. Blandt