Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

 3 (95 pCt.) i 1896 kostede 7 £ 18 sh. x/4 d. i Liverpool, men i 1904 12 £ 3 sh. 8 d. Blandt de i Naturen forekommende Kvælstofforbin- delser, som ikke umiddelbart skyldes Dyre- eller Plante- efterladenskaber, er Chilisalpeter den eneste, som kan udvindes i større Maalestok. Produktionen er omtrent P/2 Mill. Tons om Aaret til en Værdi af ca. 300 Mill. Kr. Produktionen i Chile er stigende, men samtidig stiger, som ovenfor nævnt, Priserne ogsaa, hvad delvis beror paa, at man ved den stigende Produktion er nødt til at tage mindre righoldige Salpeterlejer op, hvorved Omkost- ningerne ved Salpeterens Raffinering forøges. Salpeter- lejerne i Chile have en meget stor Udstrækning og an- gives at strække sig i omtrent 140 danske Mil i N.—S. i Provinserne Tarap a ca og Antofagasta i Chile. Bred- den af dette Bælte er derimod kun J/4—’/s Mil. Fra Kysten, der er bjergrig og meget savner gode Havne, maa man arbejde sig op over Kystkordillernes Bjerg- toppe, der stige til Højder af 3 — 5000'. Inden for denne Bjergkæde kommer en lavere liggende Sænkning, hvori Salpeterlagene findes nogle faa Fod under Overfladen, og sjældent mere end 1—2 Fod tykt. Bagved (Øst for) Sal- peterørkenen hæve Andesbjergene sig. Strækningen er meget øde og vandfattig, men er nu gennemkrydset af Jærnbaner og Vandledninger, anlagte for Salpeterfabrika- tionens Skyld. Man kan altsaa regne, at omtrent 40 Mil have været bedækkede med Raasalpeter i et Lag af 1 Fods Tykkelse, og heraf er vel de 16 Mil endnu urørte. Der produceres, som omtalt, l’/2 Mill. Tons Chilisalpeter aarlig, hvilket vil svare til omtrent 3 Mill. Tons »Caliche« (Raasalpeter). Da en Kubikmeter Chilisalpeter vejer omtrent 2 Tons, udgør den aarlig løsbrudte Mængde altsaa 1.5 Millioner Kubikmeter, eller vil med andre Ord være et Lag paa 1 Fods Tykkelse udspredt ovei 800 Tdr. Ld. Da der, som nævnt, endnu tør paaregnes 16 Mil urørte Sal- petermarker med et Lag af en saadan Tykkelse, skulde den anførte Mængde være tilstrækkelig for Forbruget i 1*