Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905

Forfatter: K. Rørdam

År: 1906

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kbhvn.

Sider: 27

UDK: 631

Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
4 200 Aar. Men da Forbruget er tiltagende, og de reste- rende Salpeterfelter for største Delen maa paaregnes at være af langt ringere Kvalitet end de tidligere opbrugte, mene flere af de kyndigste Autoriteter paa dette Om- raade, at Forraadet maaske ikke vil slaa til i mere end 20 Aar. Skulde dette ske, uden at der fandtes Erstatning paa anden Maade, vilde det være et uhyre Tab for særlig Europas Agerbrug, navnlig da for det nordlige Europa, hvor langt det største Forbrug af Chilisalpeter finder Sted. Der forbruges, som omtalt, for Tiden omtrent P/a Mill. Tons aarlig. Regner man med det almindelig brugte Forhold af 1 Centner Chilisalpeter som Gødning til 1 Td. Ld. aarlig, ville altsaa de producerede lx/2 Mill. Tons være at fordele paa 3000 Mil Agerjord, eller naar de Skifter i Rotationen regnes med, der ikke faa Chilisalpeter, til det 5—7-dobbelte Areal, hvis Dyrkere altsaa maa skatte til Chile paa Grund af Planternes Kvæl- stofbeliov. Vende vi os til vore hjemlige Forhold, oplyser Stati- stikken os om, at der i Tiaaret 1894—1903 er indført for 7’/2 Mill. Kr. Chilisalpeter til det danske Agerbrug. Ind- førselen i 1905 var 121,000 Tons til-en Værdi af 2.6 Mill. Kr., og man kan gøre Regning paa, at danske Landmænd maa afgive omtrent Mill. Kr. aarligt udover Chilisalpeterens virkelige Værdi, dels til Chile som Udførselstold, dels til de londonske Aktieselskaber, der eje eller have Konces- sion paa den største Del af Salpetermarkerne i Chile. Den stigende Benyttelse af Chilisalpeter, ogsaa i vort hjemlige Agerbrug, er for saa vidt dog et glædeligt Tegn, thi ligesom et Samfunds Kultur kan maales ved dets relative Forbrug afSæbe, kan utvivlsomt et Landbrugs Stade i Udvi kling maales ved Forbruget af Kunst- gødning. Jo mere fremskredet Jordbruget er, desto mindre kan det nøjes med de Gødningsemner, det selv producerer. Da Landbrugsprodukterne paa Verdensmarkedet imid- lertid skulle konkurrere med Produkter delvis fra Lande, hvor man endnu en Tid lang kan drive Rovdrift og tære