Vore Kunstgødninger
I Kvælstofgødninger i 1905
Forfatter: K. Rørdam
År: 1906
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kbhvn.
Sider: 27
UDK: 631
Emne: Særtryk Af »Tidsskrift For Landøkonomi«
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
200 Aar. Men da Forbruget er tiltagende, og de reste-
rende Salpeterfelter for største Delen maa paaregnes at
være af langt ringere Kvalitet end de tidligere opbrugte,
mene flere af de kyndigste Autoriteter paa dette Om-
raade, at Forraadet maaske ikke vil slaa til i mere end
20 Aar.
Skulde dette ske, uden at der fandtes Erstatning paa
anden Maade, vilde det være et uhyre Tab for særlig
Europas Agerbrug, navnlig da for det nordlige Europa,
hvor langt det største Forbrug af Chilisalpeter finder
Sted. Der forbruges, som omtalt, for Tiden omtrent
P/a Mill. Tons aarlig. Regner man med det almindelig
brugte Forhold af 1 Centner Chilisalpeter som Gødning
til 1 Td. Ld. aarlig, ville altsaa de producerede lx/2 Mill.
Tons være at fordele paa 3000 Mil Agerjord, eller
naar de Skifter i Rotationen regnes med, der ikke faa
Chilisalpeter, til det 5—7-dobbelte Areal, hvis Dyrkere
altsaa maa skatte til Chile paa Grund af Planternes Kvæl-
stofbeliov.
Vende vi os til vore hjemlige Forhold, oplyser Stati-
stikken os om, at der i Tiaaret 1894—1903 er indført for
7’/2 Mill. Kr. Chilisalpeter til det danske Agerbrug. Ind-
førselen i 1905 var 121,000 Tons til-en Værdi af 2.6 Mill. Kr.,
og man kan gøre Regning paa, at danske Landmænd maa
afgive omtrent Mill. Kr. aarligt udover Chilisalpeterens
virkelige Værdi, dels til Chile som Udførselstold, dels til
de londonske Aktieselskaber, der eje eller have Konces-
sion paa den største Del af Salpetermarkerne i Chile.
Den stigende Benyttelse af Chilisalpeter, ogsaa i vort
hjemlige Agerbrug, er for saa vidt dog et glædeligt Tegn,
thi ligesom et Samfunds Kultur kan maales ved dets
relative Forbrug afSæbe, kan utvivlsomt et Landbrugs
Stade i Udvi kling maales ved Forbruget af Kunst-
gødning. Jo mere fremskredet Jordbruget er, desto mindre
kan det nøjes med de Gødningsemner, det selv producerer.
Da Landbrugsprodukterne paa Verdensmarkedet imid-
lertid skulle konkurrere med Produkter delvis fra Lande,
hvor man endnu en Tid lang kan drive Rovdrift og tære