Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

6 .JE 11 V. Stöbejern findes deels hvidligt, lialvbaardl Jern, deels del sprag- lede Jern, enten hvidt med graae Pletter eller Striber, eller graat nied hvide Pletter eller Striber; det er halvhaardt, særdeles sejt, men vanskeligt at bringe tilveje. Graat Stöbejern kan blive hvidt (hærdes) ved hurtig Af- køling, f. Ex. i Vand eller vaadt Sand. Smeltes det derefter, saa bliver det atter graat og blodt, skjondt ikke i den Grad som tidligere, og naar Hærdningen gjentages nogle faa Gange, saa bliver det for bestandig hvidt og liaardt. Naar det graae Jern er hærdet, liar det aldeles samme Udseende som det oprindeligt hvide Stöbejern; men det er sejere. Hvidt Raajern kan blive graat ved en meget langvarig eller meget stærk Hede (saasorn i Höjovnen) og derpaa folgende langsom AfkOling; men de fremmede Stoffer, der altid ledsage Raajernet, have i den Hen- seende en ikke ringe Indflydelse, saaat f. Ex. manganholdigt Jern gjerne vil holde sig hvidt. Smedejernet smelter forst ved en Temperatur, som ikke i Praxis kan bringes tilveje paa storre Masser, derimod bliver del blodt i Varmen, i Hvidglödhede endog saa blødt, at del kan svejses. Det forekommer ligeledes haardere og blödere, dog aldrig saa liaardt som det hvide Stöbejern, aldrig saa blødt som det graae. Da det indeholder mindre Kulstof, end Raajernet, er det noget tungere (7,6—7,9; en Kubikfod omtrent 480 ®; en Kubiktomme 8| å 9 Lod). Smedejern bor have et kornet, fiintakket eller senet Brud. Xcd Strækning i en lys Varme, bliver Brudet efterhaanden mere senet og Jernet tillige stærkere og sejere. Underkaster man det derefter en overdreven Ilede, især naar del er tyndt og udsat for Luften , saa kan det atter blive kornet i Brudet og tabe sin Sejlied (det er “forbrændt”). Ligeledes kan Jernet blive kornet, liaardt og sprødt ved Hamring eller Valsning i bruun Varme eller ved noget lavere Temperatur, ja endog ved længe gjentagne Smaaslag, saa at f. Ex. Vognaxler af block Jern efterhaanden blive haarde og skjöre, især naar der kjöres paa Steenbro. Saadant Jern bliver imidlertid alter blödt og sejl ved en Glödning. Styrken af Smedejern ved Be- lastning efter Længden er for hver Qvadrattomine: ved Stænger 30-70 000 ved Blik 50-70 000 ør, ved glödet Traad 50— 80 000 '/? , ved haardtrtikken Traad 80—180 000 TP (den fineste Traad er forholdsviis den stærkeste).