Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

JEKM. 7 Smede.jernet kan have mangehaande Fejl: a) Utætheder, eilten som Askehuller, Splinter eller Fliser; b) for stor Haardhed og Sprödlied, enten overall eller i Aarer, sjeldnere for stor Blodhed til et bestemt Brug; c) en uregelmæssig Form, navnligen Spor af Hammerslag eller uregelmæssige Ender; (I) Koldskjörhed, gjerne en Folge af Fosfor, som findes i Jern af fosforlioldige Ertser, yttrer sig især i streng Kulde, men ofte allerede ved almindelig Temperatur; e) llödskjörhed, en l'Olge af at Jernet indeholder Svovl, viser sig ved Smedning eller Bøjning i rod Varme, medens det rödskjöre Jern dog lader sig smede i hvid Varme; f) Baaskjörhed, der enten er en Folge af Forbrænding (see ovenfor) eller af en ufuldstændig Friskning eller utilstrækkelig Smedning efter Friskningen, bestaaer i Skjör- hed saavcl ved lavere som ved højere Temperatur, men er en nuomstunder sjeldent forekommende Fejl. Smedejernet undersöges forsi udvendigt, ikke blot med Hensyn til en uregelmæssig Form, men også a for at opdage skarpe Fordybninger, der, om de end ere meget fine, gjerne ere et Tegn paa Fliser. Da Stængerne oftest ere liaarde paa Grund af Koldhamring, bör de, inden man undersöger Bindet, under- kastes en Glødning. Derefter hugger man med en Mejsel ned til I af Stangens Tykkelse, afköler den og brækker den derefter ganske kold, ved at böje den frem og tilbage i Hugget. Faste Regler for BOjningsvinklen in. m. vilde være unyttige; de niaalte rette sig efter Dimensionerne i Hugget, og allsaa være forander- lige; den Ukyndige vilde dog ikke kunne bedömme Jernet, og den Kyndige behöver dem ikke. Foruden Koldskjörheden eller Sejheden, som slrax viser sig ved Letheden eller Vanskeligheden i at brække Jernet, maa man mærke sig Brudet: jo mere senet dette er, desto bedre; er det lyst og tillige blankt, eller er det morkt og tillige mat, saa bör Jernet forkastes, i det første Til- fælde fordi del er haardt og spiodt, i det andet fordi det er raaskjört. Er Brudet lyst og tillige mat, saa er Jernet sejt og godt; da det lyse Jern gjerne er haardt, saa bör det foretrækkes til Sager, der slides stærkt, saasom Hjulskinner og Jern- baneskinner; er det mørkt og tillige mat, da er det blodt og sejt, og er det derhos frit for haarde (hvide og blanke) Aarer, saa kan det til de fleste Anvendelser ansees som fortrinligt Jern. Endeligcn underkaster man Jernet en Smedning i röd Vaime^