Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JEKM.
7
Smede.jernet kan have mangehaande Fejl: a) Utætheder,
eilten som Askehuller, Splinter eller Fliser; b) for stor
Haardhed og Sprödlied, enten overall eller i Aarer, sjeldnere
for stor Blodhed til et bestemt Brug; c) en uregelmæssig Form,
navnligen Spor af Hammerslag eller uregelmæssige Ender;
(I) Koldskjörhed, gjerne en Folge af Fosfor, som findes i Jern
af fosforlioldige Ertser, yttrer sig især i streng Kulde, men ofte
allerede ved almindelig Temperatur; e) llödskjörhed, en l'Olge
af at Jernet indeholder Svovl, viser sig ved Smedning eller
Bøjning i rod Varme, medens det rödskjöre Jern dog lader sig
smede i hvid Varme; f) Baaskjörhed, der enten er en Folge
af Forbrænding (see ovenfor) eller af en ufuldstændig Friskning
eller utilstrækkelig Smedning efter Friskningen, bestaaer i Skjör-
hed saavcl ved lavere som ved højere Temperatur, men er en
nuomstunder sjeldent forekommende Fejl.
Smedejernet undersöges forsi udvendigt, ikke blot med
Hensyn til en uregelmæssig Form, men også a for at opdage
skarpe Fordybninger, der, om de end ere meget fine, gjerne ere
et Tegn paa Fliser. Da Stængerne oftest ere liaarde paa Grund
af Koldhamring, bör de, inden man undersöger Bindet, under-
kastes en Glødning. Derefter hugger man med en Mejsel ned
til I af Stangens Tykkelse, afköler den og brækker den derefter
ganske kold, ved at böje den frem og tilbage i Hugget. Faste
Regler for BOjningsvinklen in. m. vilde være unyttige; de niaalte
rette sig efter Dimensionerne i Hugget, og allsaa være forander-
lige; den Ukyndige vilde dog ikke kunne bedömme Jernet, og
den Kyndige behöver dem ikke. Foruden Koldskjörheden eller
Sejheden, som slrax viser sig ved Letheden eller Vanskeligheden
i at brække Jernet, maa man mærke sig Brudet: jo mere senet
dette er, desto bedre; er det lyst og tillige blankt, eller er det
morkt og tillige mat, saa bör Jernet forkastes, i det første Til-
fælde fordi del er haardt og spiodt, i det andet fordi det er
raaskjört. Er Brudet lyst og tillige mat, saa er Jernet sejt og
godt; da det lyse Jern gjerne er haardt, saa bör det foretrækkes
til Sager, der slides stærkt, saasom Hjulskinner og Jern-
baneskinner; er det mørkt og tillige mat, da er det blodt og
sejt, og er det derhos frit for haarde (hvide og blanke) Aarer,
saa kan det til de fleste Anvendelser ansees som fortrinligt Jern.
Endeligcn underkaster man Jernet en Smedning i röd Vaime^