Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

JERX. 8 lor at see, om det er rödskjört, eller om det har Splinter, som man hidtil ikke har opdaget. Smedejernet iltes meget hurtigt i Varmen; da det dannede Dobbeltilte (med omtrent 75 pCt. Jern) er skjoit og desuden ved Afkölingen trækker sig mindre stærkt sammen end Jernet, sidder det ikke fast og springer især af ved Smedningen; det kaldes dei foi Ham niers kjæl. I stærk Hvidglödhede gaaer Forbrændingen saa raskt for sig, at den endogsaa i en mærkelig Grad forsinker Afkölingen; Iltet kastes i smeltet Tilstand med Kraft til alle Sider, saa at man med stor Lethed kan kjende Svejsheden der- paa. JNaar Temperaturen er saa boj, tales der ikke mere om Varme, men om Hede eller Hitz. Staalet er, som ovennævnt, strækbart ligesom Smedejernet, dog i ringeic Grad, da det ved alle 1 emperaturer er haardere. Det er smelteligt som Stöbejernct, men först ved en højere Temperatur. \ æglfylden er omtrent som Smedejernets, dog lidt lavere. Brudet er stedse kornet, aldrig senet, end ikke ved det sejeste Staal. Det er, efter Haardlieden, morkere eller lysere, det haardeste Staal næsten hvidt og ganske flinkornet. Ligesom Smedejernet, er Staalet sjeldent eller aldrig ganske eensformigt i Brudet, med mindre det er smeltet (Stöbestaal). Styrken, især af Stænger, er i biöd Tilstand betydeligt større end ved Smede- jernet , og man har derfor endog bygget Hængebroer af Staal- kjæder. En Qvadrattomme Stænger bær 60—150 000 glødede Traader 80—85 000 ^, haardtrukne Traader 110—160 000 TF; derimod er Staalet aldrig saa sejt som godt Smedejern. I højere Temperatur forholder Staalet sig meget nær som Smedejern, men det “forbrænder” meget lettere, især naar del er forholds- viis meget kulstofrigt. Staalets praktiske Anvendelse beroer saagodtsom altid paa dets Hærdelighcd; denne Egenskab besidder det i langt liöjere Grad end Stöbejernct, idet man ikke blot, saa ofte det skal være kan med stor Lethed gjöre det afvexlende blödt og haardt, men tillige nöje kan bestemme, hvilken Haardhedsgrad imellem begge Grændser det slÆl have. Hærdningen foretages ved at afköle det lyserödt glödende Staal med koldt Vand; ved at ophedes 0<r derefter langsomt afkøles, bliver det igjen blodt. Jo større og pludseligere Temperaturforandringen cr ved Hærdningen, desto haardere bliver Staalet. En forskjellig Ophedning er imidlertid et slet Middel til at regulere Haardheden; thi bliver Staalet ikke