Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

JERX. 9 lyserod t nok, saa hærdes det slet ikke ved Afkølingen, og op- heder man det stærkere end nödvendigt, saa forbrændes det let; en forskjellig Afkölmg (i en Luftsti om , Olie, Vand med Olie paa, Vand, Saltopløsning, Qvægsolv) efter Vædskens Tempera- tur og Lodeevne kan bedre bruges, men da Haardheden fast altid er stor nok, bruges sjeldent andet end kohit Vand. Kogende Vand og Sæbevand hærde slet ikke. Da Staalet taber betyde- ligt af sin Sejhed ved Hærdningen, er del til de fleste Anvendelser for sprödt i sin “glashaarde” Tilstand, og det maa derfor an- löbes guult (VærktOj til Metal, Barbeerknive), rödt (smaa Saxe, Værktøj til Been, Savblade), violet (større Saxe, Værktøj til Træ) eller blaat (Fjere, Vaaben). Derefter kommer samme Farve igjen og saa Graat, som dog endnu ikke svarer til en fuld- kommen Blodhed. Afbrænding med Talg svarer til stærk blaa Anlöbning. En Partiel Hærdning kan opnaaes o) ved cn Sammensvejs- ning af Jern og Staal, b) ved en partiel Opvarmning, hvorved man ofte maa forhindre Varmens Forplantning, ved at stikke en raa Kartoffel paa den Deel af Staalet, som skal holdes koldt; c) ved en partiel Afköling, som alter kan tilvejebringes enten ved kun at neddyppe visse Dele af Staalet i Vand, eller ved at dække de andre med Leer osv.; endeligen d) ved en partiel Anlobniiig eller Udglødning, ved hvilken sidste Anvendelsen af en raa Kartoffel især forekommer. Staalet udvider sig i alle Retninger ved Hærdningen, og det i Forhold til Haardheden ; naar ikke alle Dele af et Stykke Staal hærdes lige stærkt, vil der allsaa opstaae en Spænding imellem Delene, som kan fremkalde Kastning og Ridser eller ialfald Skjörhed. Ofle fremkom ni er Kastningen allerede ved den blotte Ophedning, idet Stykket har været ulige fortættet ved Hamring; isaafald undgaaes Kastning ved at glöde og rette Stykket med nogle faa Smaaslag inden Hærdningen. Ligeledes frem- komme ofle Ridser og Krumhed derved, at det usmeltede Slaal er af ulige Beskaffenhed paa forskjellige Steder, som derfor mod- tage en forskjellig Haardhed og dermed tillige en forskjellig Udvidelse. Men selv om man bruger det eensartede Slobcstaal kunne disse Fejl opstaae, idet Stykkets Form betinger en ulige horlig Afköling (Barbeerknive). Jo storre Stykket er, desto stærkere bliver Spændingen , og desto lettere opstaae Ridserne, og da ialfald Overfladen, især Kanterne, hærdes stærkere end i