Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
J KR*'. 10 del Indvendige, ere meget store Stykker af hvilkensonihelsl Form vanskelige al hærde. Ofte kan man med Held beskytte de meest udsatte Steder mod Afkoling ved Beslag af Leer eller tykke Jernringe, eller lede en afkølende Vandstraale mod de mindst udsatte Steder. En anden Fejl, der kan indtræffe ved Hærdningen, er Iltning af Overfladen. Dette er især farligt ved Medaillestempler. Man undgaaer det ved at giode Staalet omgivet af Teglsteensmeel, Kul eller cl andet ildfast Pulver (Indsatshærdning). Smedejernet holder allid noget og indtil pCt. Kulstof; jo mindre del indeholder, desto blödere og smidigere er det, uden dog at være niorkt. Staalet indeholder fra 1—2 pCl. Kulstof; det kulstoffattige Slaal er blodt og sejt, let al smede og lel at svejse, bar sin Svejshede liggende hojt, hvorimod det kulstofi ige Staal kan blive meget haardt, men næsten ikke kan svejses uden at forbrænde. Raajernet indeholder fra 3—5|pCt. Kulstof. Jo mindre Kulstof det indeholder, desto sejere, tungsmelteligere, vægtfuldere er det. Kulstoffet gjör saaledes Jernet stedse mindre sejl og strækbart, mindre ilteligt, mindre svejseligt, idet Svejshedeii kommer til at ligge lavere, og dens Grændser komme til at ligge hinanden nærmere; det gjör Jernet lettere smelteligt; naar del ef ligesom oplöst i Jernet, som en Legering, gjör det Jernet haardt, i udskilt Tilstand gjör det det mindre sammenhængende (mort, eller som det gjenie kaldes blödt). Det dæmper end- videre den skadelige Indvirkning af alskens Ureenligheder (f. Ex. Svovl, Fosfor, Titan, Mangan, Kobber, Chrom, Silicium), af hvilke Stöbejernet kan taale Meget, Staalet Lidt, Smedejernet næsten Intet. Naar Jernet indeholder udskilt Kulstof dier Jeni- carburet, kan det ikke modtage Politur, incn vel naar alt Kul- stoffet er oplöst, som i hvidt Stöbejern og hærdet Staal. Det hvideste Stöbejern indeholder indtil 5) pCt. Kulstof, som et i Jern oplöst Jerncarburet, der ved en meget lang GlOdning tildeels kan bringes i udskilt Tilstand (blödgjort hvidt Stöbe- jern). Det graac Stöbejern indeholder liöjst 4$ pCt. kulstof, og deraf j—2] pCt. som Jerncarburet, 2|—3^ pCt. som udskilt Kulstof (Grafit). Staal staacr det hvide Stöbejern nærmest; det inde- holder Jerncarburet, som i hærdet Slaal er aldeles oplöst, i blödt tildeels udskilt. Godt Smedejern staaer det graae Stöbe- jern nærmest og indeholder undertiden lidt Jerncarburet, men ialfald meest oplöst eller udskilt Grafit; det haardc danner eu