Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J KR*'.
10
del Indvendige, ere meget store Stykker af hvilkensonihelsl Form
vanskelige al hærde. Ofte kan man med Held beskytte de meest
udsatte Steder mod Afkoling ved Beslag af Leer eller tykke
Jernringe, eller lede en afkølende Vandstraale mod de mindst
udsatte Steder.
En anden Fejl, der kan indtræffe ved Hærdningen, er Iltning
af Overfladen. Dette er især farligt ved Medaillestempler. Man
undgaaer det ved at giode Staalet omgivet af Teglsteensmeel, Kul
eller cl andet ildfast Pulver (Indsatshærdning).
Smedejernet holder allid noget og indtil pCt. Kulstof; jo
mindre del indeholder, desto blödere og smidigere er det, uden
dog at være niorkt. Staalet indeholder fra 1—2 pCl. Kulstof; det
kulstoffattige Slaal er blodt og sejt, let al smede og lel at svejse,
bar sin Svejshede liggende hojt, hvorimod det kulstofi ige Staal
kan blive meget haardt, men næsten ikke kan svejses uden at
forbrænde. Raajernet indeholder fra 3—5|pCt. Kulstof. Jo mindre
Kulstof det indeholder, desto sejere, tungsmelteligere, vægtfuldere
er det. Kulstoffet gjör saaledes Jernet stedse mindre sejl og
strækbart, mindre ilteligt, mindre svejseligt, idet Svejshedeii
kommer til at ligge lavere, og dens Grændser komme til at ligge
hinanden nærmere; det gjör Jernet lettere smelteligt; naar del
ef ligesom oplöst i Jernet, som en Legering, gjör det Jernet
haardt, i udskilt Tilstand gjör det det mindre sammenhængende
(mort, eller som det gjenie kaldes blödt). Det dæmper end-
videre den skadelige Indvirkning af alskens Ureenligheder (f. Ex.
Svovl, Fosfor, Titan, Mangan, Kobber, Chrom, Silicium), af
hvilke Stöbejernet kan taale Meget, Staalet Lidt, Smedejernet
næsten Intet. Naar Jernet indeholder udskilt Kulstof dier Jeni-
carburet, kan det ikke modtage Politur, incn vel naar alt Kul-
stoffet er oplöst, som i hvidt Stöbejern og hærdet Staal.
Det hvideste Stöbejern indeholder indtil 5) pCt. Kulstof, som
et i Jern oplöst Jerncarburet, der ved en meget lang GlOdning
tildeels kan bringes i udskilt Tilstand (blödgjort hvidt Stöbe-
jern). Det graac Stöbejern indeholder liöjst 4$ pCt. kulstof, og
deraf j—2] pCt. som Jerncarburet, 2|—3^ pCt. som udskilt Kulstof
(Grafit). Staal staacr det hvide Stöbejern nærmest; det inde-
holder Jerncarburet, som i hærdet Slaal er aldeles oplöst,
i blödt tildeels udskilt. Godt Smedejern staaer det graae Stöbe-
jern nærmest og indeholder undertiden lidt Jerncarburet, men
ialfald meest oplöst eller udskilt Grafit; det haardc danner eu