Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

J ER V. 11 Overgang til Staal og indeholder alle fire Slags, baade Grafit og Jerncarburet, baade i oplost og i udskilt Tilstand. Jernet angribes stærkt af Syrer, men Kulstoffet standser denne Indvirkning, især i oplost Tilstand. Paa graat Stobejerii fremkommer derved en sortegraa Plet, paa blodt Staal en aske- graa, paa Smedejern en hvidgraa, der er stærkest paa det blöde Smedejern. Haardt Staal eller Slöbejern angribes kun svagt, og der fremkommer næsten ingen Plet. Smedejern kan forbindes med mere Kulstof og blive til Staal ved en Cementation, eller langvarig Glødning i Berøring med meget kulstofiwldige Legemer. I det Store foretages Ce- nientationen (Fabrikation af Cementstaal) i fiirkanlede Kasser af ildfast Leer, 6—16 Fod lange, 2—3 Fod brede og dybe og 2 Tommer tykke, hvoraf 2—3 lindes i en Flammeovn. Kasserne fyldes lagviis med Cementpulver (grovstödte Trækul med f. Ex. 10 $ Træaske og undertiden lidt Kogsalt) og Jernstænger af næsten Kassens Længde, j Tommes Tykkelse og 1|—2 Tom- mers Brede, paa Kant adskilte || Tomme fra hinanden ved Cementpulver. Nederst et Lag nyt, överst et Lag gammelt Ce- inentpulver, derover Sand ellei Leerplader. Hvid Varme vedlige- holdes i I—3 Uger, indtil Provestænger vise sig gode. Cenieiita- tionen foregaaei* egenlig ved Kulilte; man kan ogsaa udvikle Kulilte- eller Kul briiitel lift dertil. Jernet indsuger derved Kulstof, vinder j— | & i Vægt og bliver blæret paa Overfladen (Blære- staal). Er der en ikke karboniseret Kjærne, kaldes det Rosen- staal. I Smedeværksteder og Fabriker forslaales mange Sager paa Overfladen ved Cementation (Indsætning). Hertil vælges et kraftigere Cemenlpulver for at undgaae en altfor lang Glid- ning. Naar man bruger qvælstofholdige Kul, kan et Par Timers Hvidglödning gjerne give en tilstrækkeligt tyk Staalhinde. Kräf- tigst virker Hornkul eller halvforkullet Horn; Læderkul giver en smuk Overflade. Tilsætning af Salt odl. er neppe til nogen Nytte. Stöbejernspulver anvendes sjeldent. Til store Stykker, som skulle indsættes paa et enkelt Sted, er Cyanjernkalium, der virker hurtigt og i rnörkeröd Varme, meget at anbefale. Det smelter paa Stykket, som maa vendes og drejes, for at. det ikke skal dryppe af. Smedejern og Slaal kunne begge i Höjovnen forbindes med mere Kulstof og blive til Slöbejern; men dette finder naturligviis ingen praktisk Anvendelse. Ligesaalidl drager man Nytte, men