Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

12 J EILV. kun Skade af Staalets Egenskab, at kunne ved jevnlig stærk Op- hedning i Luften miste endeel af sil Kulstof, saa al del tilsidsl bliver til Smedejern. Derimod finder Slobcjernets Decarbonisation (Friskning) en udstrakt Anvendelse ved Fabrikationen af Staal og af Smedejern. Friskuingen kan være Essefriskning eller Puddling. Essen er som en meget stor Smedeesse med 1 eller 2 Piber; Ildgruben er en af Stöbejerns-Plader sammensat Kasse, f. Ex. 2 Fod bred, 3 Fod lang og 8—12 Tommer dyb; jo mörkere, kulslofrigere, billigere Jernet er, jo dyrere og haardere Kullene (her Trækul) ere, desto Hadere bOr Essen være. Fremgangsmaaden varierer i det Uendelige i dens Detail. Det graae Slobejern er for tyndtflydende til at friskes godt, det gjöres derfor forst hvidere (og ofte kulstoffattigere) f. Ex. ved Udskibning i Vand, der kaldes Granu- lering, naar det skeer i en tynd Slraale ved stærk Bevægelse af Vandet, saa at der dannes Korn, ved Harlzerrennen (Omsmelt- ning) og Scheibenreissen eller successive AfkOling med Vand og Bortlagelse af det Størknede, ved Braten eller langvarig Glöd- ning i Lufttræk. Man frisker 300—400 ftr Raajern ad Gangen, tilsælter fra forst af Friskslakke og undertiden Hammerskjæl og arbejder godt i det under Blæsningen, for at danne en Blanding af Jern, Friskslakke (der bestandigt iltes og alter afiltes) og Luft. Dagligt friskes omtrent 1000 ® Raajern, som give, med Anvendelse af omtrent 150 Kubikfod Trækul, omtrent 750 Stangjern eller lidt mindre Staal og overflødige Friskslakker, som der kan smeltes Jern ud af i Højovnen. Forskjellen paa Fabrikationen af Staal eller Smedejern beroer dcels paa Valget af Raajern (det manganholdige Spejljern egner sig især til at give Staal), deels paa Smaaforskjelligheder i Manipulationerne. Til Stangjern friskes Jernet, naar man maa benytte Steenkul, i Flammeild (Puddling). Puddlingovnen er en Reverbeerovn med 7 og 4 Fods Ileerd, af ildfast Muur med Jernplader om. Ofte brændes der blot Gichtgas, blandet med ophedet Luft. Spilde- varmen bruges hyppigt til en foreløbig Ophedning af den 300—350 9? svære Raajernsmasse. Efter at Raajernet er smeltet, lukkes Skorstenen, en Sidedör aabnes, af og til stænkes der Vand paa Jernet, som der arbejdes godt i, indtil det viser sig sandet. Den i Esse friskede Lupe smedes under en svær Hammer, som presser Slakkerne ud, hvorefter det strækkes, hugges over, alter sammensvejses og strækkes; det puddlede Jern kommer ofte