Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

JEKX. 13 ligeledes forst under en meget svær Hammer; dog bruges ogsaa Valser (Præparervalser), og ialfald svejses og strækkes det under Valser (Stangjernsvalser) efter Ophedning i en Reverbeerovn med lav Bro. En Puddlingsovn frisker daglig omtrent 2000 IB Raa- jern med 70 Skjæpper Steenkul; der udvindes omtrent 1800 BB Stangjern af noget ringere Qvalitet. Det Halve af Steenkullene gaaer med til Svejsheden. Staal kan, ifölge det ovenfor Forklarede, faaes a) direkte af Raajern ved Friskning (Raaslaal) ; b) ved Cementation af Smedejern (Blærestaal). Begge Slags Staal maae, for al kunne bruges (Blærestaalet for at blive eensartet, Raastaalet for at be- fries for Slakker), enten raffineres eller omsmeltes. Til Raffi- neringen sorteres Staalet efter Brudet; 6—8 Stykker pakkes sammen, vexelviis haardere og blödere, de heleste Stykker yderst, omgives af Leer, ophedes i en lukket Esse med tiere Piber, svejses, strækkes osv. flere Gange (indtil 3); hver Gang tabes 7—12 pCt., men Massen forædles. Det garvede Raastaal, som gjerne er kulstoffattigt og derfor sejt, letsvejseligt, men ikke meget haardt eller stærkt i haard Tilstand, kaldes tydsk Staal, Garve- staal. Det raffinerede Blærestaal, som kaldes engelsk Staal, Cemenlstaal, Saxestaal, er mere reent, flint og haardt, men og- saa dyrere. Omsmeltningen, der giver det saakaldte Stöbestaal, foretages meest med de kulstofrige Ender af Blærestaalet; 30—40 IB ad Gangen smeltes i 3—5 Timer i en ildfast Digel med Glas over Staalet, udstobes i Jernformer og trækkes. Det er det dyreste, fineste, kulsto frigesle, haardeste og nicest fiinkornedø Staal, hvoraf de kulstofholdigste Sorter næsten ikke kunne svejses. Ved en ny Omsmeltning forædles Stöbestaalet yderligere; al- mindeligviis antager man, at visse Tilsætninger ved den nye Om- smeltning gavne Staalet væsenligt. Saaledes indeholder Wools Aluminium (Jern, Kul og fældet Leerjord glodes, pulveriseres og sæltes til Stöbestaal), Meteorstaal indeholder Nikkel og under- tiden tillige Chrom, Sölvstaal indeholder | pCt. Sölv, osv. Damascenerstaal (Damast) er en fiin Blanding af Jern og Staal eller forskjelligc Staalsorter, der viser blanke og mörke Figurer ved Ætsning efter Hærdningen og udmærker sig ved Sejhed. (Uægte Damast har kun en udvendig Tegning, som skal ligne Damast.) Der maa gjöres Forskjel paa naturlig og konstig Damast. Den naturlige er kulstofrigt, chromholdigt Stöbestaal, som ved langsom Størkning giver Damast med en