Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

14 JRRX, K0B1IRR, TIV. usikker, ikke smuk Tegning. Konstig Damast dannes a) ved Sammensvejsning af Jern- og Staalskinner, Vridning, Strækning, Overhugning osv.; b) bedst af Staalskinner paa Tomme og 1 å Tomme, der i vide Omgange bevikles med | Tomme Jerntraad, samles, svejses, rækkes osv., og for Skjönheds Skyld helst blottes i Tegningen ved regelmæssige Gjennembrud af Lagene. Paa Berlineiudstillingen i 1844 fandtes en udecoreret Klinge uden Hefte til 200 Fredriksdor eller 1500 Rbd. dansk. b. Kobber har et bruunrodt, tætkornet, fiintakket Brud. Det har Klang og kan modtage Politur. Det er blödere og strækkeligere end Jern og bliver ikke let stivt ved Hamring osv.; det reneste Kobber er det blödeste (hammergart). Del flyder tykt og duer ikke til Støbning. Vægtfylden er 8,5—8,9 (10 Lod pr. Kubiktomme). I tör Luft iltes Kobberet langsomt ved almindelig Temperatur, hurtigt i Varmen; først dannes det brune Kobberforilte, efter- haanden det næsten sorte Tveilte, der falder af ved Hamring (Kobberaske med 80 pCt. Kobber). I Fugtighed dannes der Tve- ilte, som indgaser Forbindelse med Kulsyre eller Vand (Irr). Kobberels Styrke pr. Qvadrattoinnie er: stöbt 18—36 000 77> (omtrent som Stttbejérn), Plader og Stænger 27—36 000 7Z>, glodel Traad 30 000 tt, haard Traad 37—70 000 Tb (i forarbejdet Tilstand altsaa halvt saa stærkt som Smedejern). I Kobber kan findes Fliser, som skrive sig fra de hyppige Blærer ved Udstöbningen og ere meget farlige, da Kobber ikke kan svejses. Det kan være rödskjört ved indblandet Svovl, Kulstof, Jern eller de hvide letsmeltelige og letiltelige Metaller: Arsenik, Antimon, Bly, Tin, Zink, Vismut, endog i meget smaa Qvantiteter. Koldskjört bliver det af Jern eller af Kulstof, naar det findes der forenet med de letsmeltelige Metaller. Kobberet kan optage indtil omtrent 50 £ Kobberforilte, som dannes, saa- snart man har bortskaffe! Kullet ved Iltning; lidt Forilte gjör Kobberet koldskjört, niere tillige rödskjört, men det modvirker de letsmeltelige Metallers skadelige Indvirkning (forniodenlig ved at ilte dem). Reent Kobber skal altsaa reduceres stærkt, ureent holdes lidt iltet. c. Tin er uforanderligt i Luft og Vand. Vægtfylden er 7,3 (som Stöbe- jern). Det er støbeligt, meget strækbart, kan poleres, men laber