Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
TIN , ZINK. ____________________________ 15 let Glandsen ved den store Blödhed. Bi ndet af reent Tin er sammenflydt, af ureent kornet eller takket. Det raspes bedre end files. Det knittrer vedBojning, naar det er nogenlunde reent, i Forhold til Reenheden. Nær ved Smeltetemperaturen er det overmaade skjört, hvilket benyttes til at sOnderslaae store Blokke. Smeltet Tin iltes let, især naar det er haardt; Tinasken, som derved dannes, er hvid af reent Tin, graa af blyholdigt. Del reneste Tin er Bancatin (Bloktin). Styrken er 3—6 000 TB pr. Qvadrattomme. Det er, paa Grund af Sjeldenheden , et dyrt Metal og le- geres derfor gjerne med Bly, hvoraf det taaler en stærk Til- sætning. Der er een chemisk Legering (Snel) af 66,53 pCt. Tin og 33,47 pCt. Bly — Kandestöberne bruge 2 Dele Tin og 1 Deel Bly. — Den har den laveste Smeltelemperatur (138 0 R., medens Blyet smelter ved 258 0 R., Tinnet ved 182 0 R.) og, ligesom reent Tin og Bly, kim een Temperatur, hvor den ved Afkølingen frigjör Varme, nemlig Størkningstemperaturen, medens alle andre Tin- og Bly-Legeringer have to: deres egen og Snellets Størk- ningstemperatur , saa det sees, at de igrunden ere Legeringer af Snel med respektive Tin eller Bly. Medens Bly, Sne! og Tin störkne med en blank Overflade — som dog skjæmmes af andre Ureenligheder, störkne de andre Tin- og Bly-Legeringer med en mat Overflade, hvidlig naar der er Overskud af Tin, graa naar der er Overskud af Bly. (Noget Lignende er vistnok almindeligt, men kun paaviisl ved Zink- og Vismutlegeringer hvad Teinperatiirforholdene angaaer.) Legeringerne, der tildeols ere lovbestemte, undersøges ved Vægten af et Prövelod og be- tegnes ved et Stempel. Hertillands haves: Stempel. Vægt. Engelsk Tin, reent........en Rose eller en Engel . . . 4U. Krontin, 19 Tin og 4 Bly........tre Taarne..........44. Manggods, 19 Tin og 8 Bly, . . . en Theepotle..........46|. Bly....................................................64. Zink gjör Tinnet tykflydende, Antimon haardt, Kobber fast og klingende, saaledes er mélal d’Alger 1 Kobber og 19 Tin. d. Zink er blaagraat, sprodt, undtagen imellem 120 og 160 0 R., kry- stallinsk, bedre at raspe end at file, bliver sejere ved Valsning. Vægtfylde 7,0 (omtrent som Jern). Smelter ved 329 0 R.,