Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIN , ZINK.
____________________________
15
let Glandsen ved den store Blödhed. Bi ndet af reent Tin er
sammenflydt, af ureent kornet eller takket. Det raspes bedre
end files. Det knittrer vedBojning, naar det er nogenlunde reent,
i Forhold til Reenheden. Nær ved Smeltetemperaturen er det
overmaade skjört, hvilket benyttes til at sOnderslaae store Blokke.
Smeltet Tin iltes let, især naar det er haardt; Tinasken, som
derved dannes, er hvid af reent Tin, graa af blyholdigt. Del
reneste Tin er Bancatin (Bloktin). Styrken er 3—6 000 TB pr.
Qvadrattomme.
Det er, paa Grund af Sjeldenheden , et dyrt Metal og le-
geres derfor gjerne med Bly, hvoraf det taaler en stærk Til-
sætning. Der er een chemisk Legering (Snel) af 66,53 pCt. Tin
og 33,47 pCt. Bly — Kandestöberne bruge 2 Dele Tin og 1 Deel
Bly. — Den har den laveste Smeltelemperatur (138 0 R., medens
Blyet smelter ved 258 0 R., Tinnet ved 182 0 R.) og, ligesom
reent Tin og Bly, kim een Temperatur, hvor den ved Afkølingen
frigjör Varme, nemlig Størkningstemperaturen, medens alle andre
Tin- og Bly-Legeringer have to: deres egen og Snellets Størk-
ningstemperatur , saa det sees, at de igrunden ere Legeringer
af Snel med respektive Tin eller Bly. Medens Bly, Sne! og
Tin störkne med en blank Overflade — som dog skjæmmes af
andre Ureenligheder, störkne de andre Tin- og Bly-Legeringer
med en mat Overflade, hvidlig naar der er Overskud af Tin,
graa naar der er Overskud af Bly. (Noget Lignende er vistnok
almindeligt, men kun paaviisl ved Zink- og Vismutlegeringer
hvad Teinperatiirforholdene angaaer.) Legeringerne, der tildeols
ere lovbestemte, undersøges ved Vægten af et Prövelod og be-
tegnes ved et Stempel. Hertillands haves:
Stempel. Vægt.
Engelsk Tin, reent........en Rose eller en Engel . . . 4U.
Krontin, 19 Tin og 4 Bly........tre Taarne..........44.
Manggods, 19 Tin og 8 Bly, . . . en Theepotle..........46|.
Bly....................................................64.
Zink gjör Tinnet tykflydende, Antimon haardt, Kobber fast
og klingende, saaledes er mélal d’Alger 1 Kobber og 19 Tin.
d. Zink
er blaagraat, sprodt, undtagen imellem 120 og 160 0 R., kry-
stallinsk, bedre at raspe end at file, bliver sejere ved Valsning.
Vægtfylde 7,0 (omtrent som Jern). Smelter ved 329 0 R.,