Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

98 BEVARING AF TRÆ MOD RIDSER. Svindingen atter er störst og Styrken mindst i Retningen af Aar- ringene, falde de flesle Ridser efter Radius. Forskjellen imellem Svindingen paalangs og paatværs er Skyld i, at Endetræ synes at krybe frem ved TOrringen, hvor det er forenet med Sidetræ. Den forskjellige Svinding i de to Retninger paatværs er Skyld i, at runde, drejede Sager blive ovale ved IndlOrring, at en Stamme ved IndlOrring let faaer Ridser paa Siden, og at en Planke, som ikke er skaaret ud lige efter Radius (a, a; I), b Fig. 108), ved Træets IndlOrring bar en Bestræbelse efter at kaste sig krum med Convexiteten paa den mod Marven vendte Side (see Fig. 109). Kastningen falder imidlertid ofte hedt anderledes ud, da forskjellige Dele af Træet, efter deres Natur, Luftens forskjellige Tilgang, Porernes Retning imod Yderfladeine osv., svinde ulige stærkt, Knaster navnligen næsten slet ikke. Vind- skjævhed opstaaer især i vredent Træ. Blandt de mange Midler, man har mod Kastning, Ridser og andre Ulemper af Svindingen, er det simpleste og hyppigst an- vendte en Udtörring. Naar denne gaaer for raskt, især i Be- gyndelsen, faaer man let Ridser; gaaer den for langsomt, saa spildes der Renter og Plads, og Træet er tilsiclst udsat for at raadne. Man begynder med at lorre i Træk oAkan mocUShit^^ ningen anvende kønslig Varme. Træet læggeo saaleJ s, al ynflnjt;-®1. kan bestryge det overalt; Barken bliver ’deelvii^^^ aftaget, f. Ex. i Spiral; Enderne gjör man vel i at beskytte med paalimet Papir, Oliefarve odl. Jo mindre Stykker Træet er skaaret i, desto raskere törrer det ud, med deslo mindre Fare for Ridser. Da Udtoningen ikke let drives for vidt, kan man saameget hellere, ende med en Udtorring j- TOrreslue, som Saf- tens faste Dele derved tildeels blive destruerede; men Træet bür da henslaae, for at sætte sig i Ligevægt med Atmosfærens Fug- tighed, inden dej bruges. Törresluen bör være ligeligt opvarmet, f. Ex. ved en Skjærm omkring Ovnen. Naar ikke blot Saftens Vand, man tillige dens faste, op- løste Bestanddele bortskaffes, saa faæiiman del mindre hygro- skopisk, og det staaer sig derfor bedre?tøyette kan skee nogen- lunde ved at lade Træet ligge nogle Maaneder i rimede Vand, som udvadsker Saften; dog varer det altfor længeUTOgle Aar) inden tykt Træ bliver nogenlunde udvadsket, og Træet taber i Styrke ved denne Behandling. Langt kraftigere og beqvemmere, men kun anvendelig i det Store, er cn Udludning med Damp.