Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

IJEVARIXG AF TRÆ MOD RIDSER. 99 Dampkjedlen beliöver.kun at være lille, f. Ex. 1 Alen i Diameter og o Alen lang. Tommeret udlades i en af gode Tretomme- Planker saminenslöjfet Kasse med Jernbaand til at skrue sammen udvendigt. Den kan være 8 Alen lang og 4 Alen i Qvadrat; Bunden hækler lidt og har en Hane til Udtapning nederst. Kassen fyldes fra Enden tæt med Tommer og lukkes godt. I de forste 3 — 6 Timer fyrer man langsomt, senere giver man rask Damp og faaer da længe en tyk, ildelugtende Vædske, gjcrne af inork Farve, som vedbliver, naar Vædsken er bleven klar og Træet tilstrækkeligt udi (idet efter f. Ex. 2—7 Dögns Forlob. Det varme og fugtige Træ kan let böjes. Törringen gaaer raskt for sig i Træk, endnu raskere i Varmen, som bor begynde med 20—^0 0 R. og efter nogle faa Dages Forlob kan forøges indtil 50—60 0 R.; lagt paa HOjkant i fri Luft paa et luftigt Sted, beskyttet imod Sol og Regn og med Papir paa Enden, tørres Træet aldeles ud i nogle faa Maaneder. Det er blevet möi-kere, mere klingende, skjört i tynde Spaaner, haardere, mindre vægt- fuldt, da det uden tilsvarende Svinding er blevet 20—40 pCt. lettere end det grönne, 5—10 pCt. lettere end det lufttørrede ! ræ; det harvet splintret Brud , er ligesaa bojelig^ som ellers og, naar ikke har været spændt, endeel stærkere. Erfaringen se’v ve(l længere Henliggen i Vand eller fugtig LufHrækker meget mindre Fugtighed til sig. I de senere Aar har man med stort Hehl forsøgt al fjerne Saften, og undertiden i dens Sted indbringe i Træet antiseptiske eller far- vende Substanser, ved en Gjennemsiening af det grönne Træ, som stilles op paa Enden og foroven forsynes med en hoj, vandtæt Sæk. Hovedvanskeligheden synes at ligge i, at Vandet, istedetfor at udvadske ogsaa den tættere Kjærne, nærmest Marven, filtrerer sig udelukkende igjennem det yngste og loseste Træ. At bedække Træ med Oliefarve, Tjære ødl., som skyer Vand, kan være hensigtsmæssigt, naar Træet forst er tort, eller naar det er udsat for Hegn, skal vadskes, odi.; men den videre Udtørring forhindres ikke derved, undertiden kan den forsinkes til Skade for Træet, som gaaer i Forraadnelse. En rigtig Udskæring af Træet, saaledes at Aarringene for Enden gaae omtrent lodret paa Sidelinien, er meget nyttig, men i større Stykker vidtløftig og uøkonomisk, da det forudsætter, at Planken er skaaren efter Radius. Naar man derimod sæminen- fojer mindre Stykker, kan man let passe, at disse ere tagne 7