Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
K.X1VE, RASPE, FILE, Iliivi.E TIL TR.E. 105 i en spids eller ret Vinkel, kakies Gedefod. Billedskærerne bruge Mejsler af de forskjclligste Former til at stikke ud med. Knive bruges ogsaa. Snedkernes Snitser er kort, bred, skraat tilslebet og forsynet med ct meget langt Skaft til at stolte mod Skulderen. Baandknivene have to Angler til cylindriske Skafter; de ere nicest lige, dog ogsaa krumme, gjerne 2 Tommer brede, 9—16 Tommer lange, tilslebne fra den ene Side. Skaf- terne cre gjerne bo jede imod Eggesiden under en ret Vinkel. Raspe og File bruges især af Drejerne; det er især flade og halvrunde Raspe, flade, halvrunde, fiirkantede og runde File af Middelstørrelser, som man bruger; naar de cre stoppede med Spaaner, bloder man dem i Vand, borster dem rene og törrer dem ved Varme. Hindene gjöres her gjerne af Hvidbog og maae til nöjagtigt Arbejde udfores med stor Omhu; medens Metalliovle i Reglen have Greb og Næse, er dette kun Tilfældet ved enkelte Træ- hövle. Blandt de forskjellige Hovle bemærkes folgende: a) til at hövie aabne Planer bruges Skrubhövlen, smal, med lige Saal, convex Eg og Næse, Slethövlen, bredere, med lige Saal og Eg, Rubanken, en længere Slelhövl, ofte med Greb, og den endnu længere Fugebank, ined Greb, gjennemstukket Haandtag og ofte to Lister paa Saalen , til at fore af to Personer paa Kanten af en Planke (Fig. 128). Slethövlen , Rubanken og Fugebanken have ofte dobbelte Jern (Fig. 129), for at forhindre Opflosning, naar det gaaer imod Træet, og overhovedet for dybe Spor af Hövlen. Især til Finerer af vredent Træ bruges Tandhövle med ct stejlt Jern, som er rillet foran. b) Ved Afhøvlingen af Falser vilde Hovlens Vanger staae »vejen; man betjener sig da af forskjellige Simshövle (Fig. 130), hvis Jern forneden have samme Brede som Hövlen , og hvor Spaanen derfor faaer en Udgang tilsiden. Gaaer det tværs paa Træet, saa stilles Jernet paaskraa, og undertiden tilføjes en lille Kniv, for al skære Fibrerne lige af. a) Til Noter eller fiirkantede Render bruges Kothövle (Fig. 131) med smallere og bredere Jern til at skifte, en smal Liste a, til at stive dem, og ct Anslag b, til at bestemme Afstanden af Noten fra en bestemt Kant. Anslaget kan være lil at flytte ud, og et Par smaa Knive tilføjes for Arbejde tværs paa Træet; ellers bruger man meest Snitser eller Gradsav i dette Tilfælde. Hövler man Kanten af et Bræt med el gaffelformigt Jern, saa