Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
106 IHM LE, BOER TIL TR E. bliver der staaende en saakaldt Fjer; cn saadan Fjerhövl forenes ofte i samme Træ med en Notliovi til “Pløjning” af Brædder. (i) Til forsirede Lister (“Kelilstöd”) bruges forskjellige Kehlhövle, som enten indeholde en heel Figur (Fig. 132) og isaafald kun ere halvhaarde, da de maae skærpes med Filen, eller enkelte Elementer, og kaldes da Huulkehlhövle, Rundstav- hOvle, Karnishövle osv. Af denne Klasse er der saare mange forskjellige. En vigtig Klasse Værktøjer til Træets Behandling er Borene. De föres a) ved et Skaft, som ganske smaa Boer stikke i paa- langs, større paatværs med en Angel, medens del ved store Boer er dannet som en Stok, der stikkes paatværs igjennem el Oje paa Boret; b) med el Sving (Vinde, Oinslagsboer) af Træ eller Jern; c) sjeldnere som et Hjulboer (Fig. 133), der ud- mærker sig fremfor Svinget ved den vilkaarlige Hasliglied, en bedre Styring og den mindre Plads, del optager; d) ved Dreje- bænken, soin enten forer selve Corel eller det Stykke, som skal bores, rundt. De mindste Boer ere Spidsborene, med et skarpt rhombe- formet Gjennemsnit; de trykke næsten blot Træet tilside. Huul- borene ere halvcirkelfojmige Render med en skarp Kant; skulle de fores med Sving, saa ende de sig gjerne i en lille Tunge (Fig. 134 A). Til Boring paa Drejebænken ende de gjerne i en huul Spids (ß) og kaldes da Skeeboer. Centrumsboer (Fig. 135), som i Beglen føres med Sving, liave gjerne paa den ene Side af Centrum en Kniv a, paa den anden en Mejsel b; de bore et stort Hul med ringe Kraft. Er der boret for, saa holder Centrum ikke fast, uden der er anbragt en i Hullet pas- sende cylindrisk Forlængelse (Fig. 136). Snekkeboer ere vredne, som oftest af en rechtangulair Staalstang (Fig. 137), saa at Spaanerne snoe sig selv op af Hullet. Den borende Spids er gjerne dannet som et Centrumsboer med forskjellige Variationer, oftest med Trækskrue i Midten. De saakaldte Vridtboer (Frit- boer) ere forskjellige: det engelske eller sachsiske, som det lier nicest bruges, er et Iluulboer, der ender sig i cn spids Træk- skrue; man har ogsaa to andre Former, der ere tilspidsede Snekkeboer med skærende Kanter, og som lohe ud i en spids I rækskrue. hronboer kakler man et cirkclformigt sammenbojet Savblad, der löber rundt, meest for at udskære runde Brikker.