Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
IHM LE, BOER TIL TR E.
bliver der staaende en saakaldt Fjer; cn saadan Fjerhövl forenes
ofte i samme Træ med en Notliovi til “Pløjning” af Brædder.
(i) Til forsirede Lister (“Kelilstöd”) bruges forskjellige
Kehlhövle, som enten indeholde en heel Figur (Fig. 132) og
isaafald kun ere halvhaarde, da de maae skærpes med Filen,
eller enkelte Elementer, og kaldes da Huulkehlhövle, Rundstav-
hOvle, Karnishövle osv. Af denne Klasse er der saare mange
forskjellige.
En vigtig Klasse Værktøjer til Træets Behandling er Borene.
De föres a) ved et Skaft, som ganske smaa Boer stikke i paa-
langs, større paatværs med en Angel, medens del ved store Boer
er dannet som en Stok, der stikkes paatværs igjennem el Oje
paa Boret; b) med el Sving (Vinde, Oinslagsboer) af Træ
eller Jern; c) sjeldnere som et Hjulboer (Fig. 133), der ud-
mærker sig fremfor Svinget ved den vilkaarlige Hasliglied, en
bedre Styring og den mindre Plads, del optager; d) ved Dreje-
bænken, soin enten forer selve Corel eller det Stykke, som skal
bores, rundt.
De mindste Boer ere Spidsborene, med et skarpt rhombe-
formet Gjennemsnit; de trykke næsten blot Træet tilside. Huul-
borene ere halvcirkelfojmige Render med en skarp Kant; skulle
de fores med Sving, saa ende de sig gjerne i en lille Tunge
(Fig. 134 A). Til Boring paa Drejebænken ende de gjerne i
en huul Spids (ß) og kaldes da Skeeboer. Centrumsboer (Fig.
135), som i Beglen føres med Sving, liave gjerne paa den ene
Side af Centrum en Kniv a, paa den anden en Mejsel b; de
bore et stort Hul med ringe Kraft. Er der boret for, saa
holder Centrum ikke fast, uden der er anbragt en i Hullet pas-
sende cylindrisk Forlængelse (Fig. 136). Snekkeboer ere vredne,
som oftest af en rechtangulair Staalstang (Fig. 137), saa at
Spaanerne snoe sig selv op af Hullet. Den borende Spids er
gjerne dannet som et Centrumsboer med forskjellige Variationer,
oftest med Trækskrue i Midten. De saakaldte Vridtboer (Frit-
boer) ere forskjellige: det engelske eller sachsiske, som det lier
nicest bruges, er et Iluulboer, der ender sig i cn spids Træk-
skrue; man har ogsaa to andre Former, der ere tilspidsede
Snekkeboer med skærende Kanter, og som lohe ud i en spids
I rækskrue. hronboer kakler man et cirkclformigt sammenbojet
Savblad, der löber rundt, meest for at udskære runde Brikker.