Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

DHEJKB.EXKE TIL TH E. 107 Veil Afdrejiiingen af store og simple Træsager, som ikke ere hule, bruges hyppigt Vippedrejeladet, der udmærker sig ved den höjeste Simpellied. Stykket indspændes imellem to Spi- noler; en Snor, der gaaer nogle Gange om selve Stykket, er forneden befæstet ved et enkelt Traad, foroven ved en Lægte, der tjener som Fjer. Forsætteren er en Træliste, som lægges i Knager paa begge Dokker. Mere anvendelig er Drejebænken, som ligner den til Metal, nicest i dens simplere Skikkelse, dog med en Spindel, som gjerne ender sig i en Huulskrue. Patronerne ere af Træ og have en Tapskrue til Befæstelse. Foran ere de cylindrisk ud- drejede og styrkede med en Ring, da de ellers let vikle spaltes ved Indkilingen af det med Öxe og Rasp tilspidsede Træ, der skal drejes. Da Patronerne ofte maae uddrejes, for at passe om Stykket, blive de let for store og udfores da, helst med liaardt Træ (Fig. 138), og er det, naar denne Udforing er spidst tildrejet, letiere at komme til med Værktojet. Til lempe- lig Indspænding af allerede drejede Gjenstande, f. Ex. for at afdreje den Ende, som sad i Patronen, bruges ofte Klemmer (Fig. 139), afkortede, gjennemborede Kegler, som siden ere gjennemskaarne paalangs og tilligemed Stykket drives ind i en cylindrisk uddrejet Patron. Man bruger ogsaa efter Omstændig- hederne Kitning med Begkit paa Fladen af en Patron, eller Be- fæstelse med Spidser og Understøttelse med Spinolen. Spidserne sidde enten 3 paa eet fladt Stykke Staal (Fig. 140) eller 4 sær- skilte paa en .Patron; af disse er den midterste helst den største, og i alle Tilfælde* er der en Spids i Centrum for at styre. De vigtigste Redskaber iil Drejning ere folgende: Ruret eller Skylpen til Afskrupning og den groveste Tildannelse (Fig. 141 A) er en tyk, halvcylindrisk Slaalrende, der fra den ind- vendige eller udvendige Side er tilslebet med en Eg paa Kanten. Mejslen (B) er lang, tynd og tilslebet fra begge Sider med en skraa Eg; den bruges meesl af alle Drejestaalene. INaar et Stykke fiirkantet Staal tilslibes med en flad Eg for Enden, kaldes det Slelslaal (C), er Eggen rund, kaldes det Rundslaal (C), er der to skraae Egge, som lobe ud i en Spids, kaldes del Spidsslaal (E); faaer Sletstaalel eller Rundstaalet endnu en Eg paa venstre Side (a b) , saa kaldes de Lddrejestaal, fordi de longes til Uddrejning for Enden af Stykket. Et meget smalt Slelslaal kaldes Stiksfaal (F).