Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRÆS MALING, HEJSNING.
115
stcen eller Sandpapiir, for al borttage Knupper. Ilvergang
gives Farven Sirlig i Retningen af Fibrerne og paa Endetræet
efter Længden. Til indvendigt Arbejde sættes endeel Tørrelse
til Farven, og som oftest erstattes endeel af Linolien med Ter-
pentinolie, hvorved den tørrer hurtigere og bliver mindre guul,
men holder sig mindre længe. Decorationer males enten paa
fri Haand, undertiden ved Hjælp af Tegninger, som kunne sløves
med Kridt, Kulslov odl. igjennem hullede Papirsmönstre, eller
igjennem udskaarne Patroner af tykt Papir; i sidste Tilfælde
bür Sporene af de Papirsbaand, som holde Patronerne sammen,
borttages ved Friliaandsiiiijaliiig. Oliemaling lakeres ofte over
med klar Copallak; naar det afslibes med Pimpsteen paa Lakken
og lakeres endnu engang, bliver det jevnere. Egenlig Lakering
foretages som paa Blik; der siryges oftere, hvergang ganske
tyndt, for at Penselströgene skulle blive fine, og Tørringen fuld-
stændig; hvert Farvelag sliber man godt af, og tilsidst maler
man helst ined Lakfarve. Decorationerne udfores paa Træ som
paa Blik; men Lakken bliver aldrig saa haard paa Træ, fordi
det ikke taaler Heden i en Törrestue.
Liim farve stryges i Keglen kun eengang; Limen inaa være
tynd, fordi Farven ellers let skaller af. Træet bor helst forud
stryges med Liimvand alene. Vil man stryge to Gange, bör
Linien være stærkere forste Gang end anden; ligeledes udfores
Decorationer, paa samme Maade som med Oliefarve, med tynd
Liim i Farven. Fernis farver, som ere revne i Terpentinfernisser
(især Dammarfernis), stryge sig blanke; de bruges kun sjeldent,
meesl til Hvidt og Lyseblaat, som ikke godt taale Linolien.
Drejerarbejde bliver ofte lakeret med Schellak fernis i Spiritus,
hvortil er sat Könrög eller el andet Farvestof. Man toører det
over GiOder, men lader det dog henstaae noget imellem hvert
StrOg; tilsidst bliver Lakken slebet af med Pimpsteenspulver og
Olie og derefter poleret med Schellakpolitur. Snedkerne bruge
i dets Sled at polere sort; de befæste Könrög paa Stykkets Over-
flade med Politur under selve Poleringen.
Naar Træ skal farves (“bejses”J i en eller anden Farve-
suppe, inaa det være vandslebet, da det ellers bliver ru paa
Overfladen; det suger Farven bedst og farves dybest, naar det
derefter er konstigt lörret. Træet farves forskjelligt efter Aarernes
Retning og Træets Fasthed; masret Træ viser sig derfor tyde-
ligere masret efter visse lyse Bejser. Træfarveriet slaaer kun
8*