Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
TRÆS MALING, HEJSNING. 115 stcen eller Sandpapiir, for al borttage Knupper. Ilvergang gives Farven Sirlig i Retningen af Fibrerne og paa Endetræet efter Længden. Til indvendigt Arbejde sættes endeel Tørrelse til Farven, og som oftest erstattes endeel af Linolien med Ter- pentinolie, hvorved den tørrer hurtigere og bliver mindre guul, men holder sig mindre længe. Decorationer males enten paa fri Haand, undertiden ved Hjælp af Tegninger, som kunne sløves med Kridt, Kulslov odl. igjennem hullede Papirsmönstre, eller igjennem udskaarne Patroner af tykt Papir; i sidste Tilfælde bür Sporene af de Papirsbaand, som holde Patronerne sammen, borttages ved Friliaandsiiiijaliiig. Oliemaling lakeres ofte over med klar Copallak; naar det afslibes med Pimpsteen paa Lakken og lakeres endnu engang, bliver det jevnere. Egenlig Lakering foretages som paa Blik; der siryges oftere, hvergang ganske tyndt, for at Penselströgene skulle blive fine, og Tørringen fuld- stændig; hvert Farvelag sliber man godt af, og tilsidst maler man helst ined Lakfarve. Decorationerne udfores paa Træ som paa Blik; men Lakken bliver aldrig saa haard paa Træ, fordi det ikke taaler Heden i en Törrestue. Liim farve stryges i Keglen kun eengang; Limen inaa være tynd, fordi Farven ellers let skaller af. Træet bor helst forud stryges med Liimvand alene. Vil man stryge to Gange, bör Linien være stærkere forste Gang end anden; ligeledes udfores Decorationer, paa samme Maade som med Oliefarve, med tynd Liim i Farven. Fernis farver, som ere revne i Terpentinfernisser (især Dammarfernis), stryge sig blanke; de bruges kun sjeldent, meesl til Hvidt og Lyseblaat, som ikke godt taale Linolien. Drejerarbejde bliver ofte lakeret med Schellak fernis i Spiritus, hvortil er sat Könrög eller el andet Farvestof. Man toører det over GiOder, men lader det dog henstaae noget imellem hvert StrOg; tilsidst bliver Lakken slebet af med Pimpsteenspulver og Olie og derefter poleret med Schellakpolitur. Snedkerne bruge i dets Sled at polere sort; de befæste Könrög paa Stykkets Over- flade med Politur under selve Poleringen. Naar Træ skal farves (“bejses”J i en eller anden Farve- suppe, inaa det være vandslebet, da det ellers bliver ru paa Overfladen; det suger Farven bedst og farves dybest, naar det derefter er konstigt lörret. Træet farves forskjelligt efter Aarernes Retning og Træets Fasthed; masret Træ viser sig derfor tyde- ligere masret efter visse lyse Bejser. Træfarveriet slaaer kun 8*