Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

116 TRÆS BEJSMXO, POLERING. lavt: klare Farver lade sig ikke godt tilvejebringe, og de en- kelte Træstykker ere saa forskjellige, at man vanskeligt vil kunne tilvejebringe bestemte Nuancer og en bestemt Styrke af Farven. Bedst lykkes de sorte og brune Bejser. Man vælger til Bejsningen fiinaarede Træsorter, og kun hvide, naar man vil have dem lyst farvede; saaledes Pæretræ, Hvidbog; til lys Bejs- ning Lind, Hestekastanie, Ahorn; for Masrencs Skyld Birk, Valdbirk. Naar Træ skal “hejses” sort, gaaer der, som en Undtagelse, en virkelig Bejsning forud for Farvningen: Træel behandles forsi med Campesche (Bruunspaan), sjeldnere Gal- æbler odL, og derefter med eddikesnurt Jernforille odl. Graal faaer man ved en tyndere sort Bejse, naar Træet er garvestof- holdigt ved Jernbejse alene; den graa Farve kan nuanceres med andre. Bruunt kan frembringes i forskjellige Nuancer med Af- kog af Valnöddekapsler, med fortyndet Skedevand, Skedevand med oplöst Jernvitriol eller Aloe, osv. Guult med Safran i Brændeviin, Guulspaan, Gurgemeie eller Qvercitron, efter Bejs- ning med Alun eller Tinsalt. Rödt med Krap, Fernambuk og Alun, med Cochenille og Tinsalt; Kirsebærtræ bliver brunligrødt i Kalkmælk, som toires ind paa Stykket og siden borstes og torves bort. Blaat med indigoblaasur Kali. Til svage Farver bruges Bejsen kold, til stærkere varm, ja man koger endog Stykket i Bejsen. Efter Törringen afvidskes Stykket med cn Klud, som er fedtet med Linolie. Polering af Træ foretages nu kun til bonede Gulve med “Bonevox ’’(Voxsæbe eller Vox med Terpentinolie). Ellers bruger man Schellakpolilur, tilberedt af 1 Deel Schellak og 7—8 Dele stærk, fuselfri Spiritus, undertiden med idethele unyttige Ti Isæt- ninger af andre Harpixer. Til hvidt Træ bör man lage bleget Schellak. For Poleringen olieslibes Træet, hvidt Træ helst med Valmueolie, andet med Linolie. Polituren til Snedkerarbejde bringes paa en ulden Klud eller Svamp, udenom den lægges en linned Klud med en Draabe Olie paa, og derpaa flires det, uden pludselige Standsninger, rundt og frem og tilbage, indtil Kluden er aldeles tör. Paa Drejebænken polerer man lettest; man bruger der kun en enkelt Klud med Politur og Olie. Snedkerne tage Fedtigheden bort ved Spiritus eller ganske tynd Politur uden Olie; Drejerne ved lidt gron Sæbe og naturlig Trippelse paa Haanden. For at give Træet cn rødligere Farve, lægge Sned- kerne undertiden Sandelspaaner imellem begge Kludene. Billed-