Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

HORN OG HORNAGTIGE LEGEME«. 117 sniderarbejde stryges med en eller anden “Lak” (rettere Fernis), som stryger sig blank; incest Schellakoplösning med Copaiva- balsom eller Lavendelolie, ogsaa CopaloplOsning i absolut Alko- hol med Tilsætning af lidt Schellak. 2. Horn og hornagtige Legemer. Mccst anvendes Oxehorn, som paa visse mindre ædle Racer naae en betydelig Störreise og Tykkelse. De ere (Fig. 168) dobbelt krummede og hule med en temmelig fbrskjellig Tyk- kelse i Godset og Længde af den coinpakte Deel (a—b), den saakaldte Kjærne. Den nederste Deel (c—d) bruges til Kamme eller andre større Flader; Resten skæres itu med Svejfsave paa forskjellige Maader, hvorved man skaaner Kjærnen saa meget som muligt. Hornet kan sjeldent bruges uden at rettes ud: Varmen blödgjör det saaledes, at det kan formes paa forskjellig Maade, og naar det derefter afköles, beholder det temmelig uforanderligt sin Form; denne Egenskab benyttes imidlertid paa meget forskjellige Maader. Opvarmningen af Strimler, som til Pibespidser, skeer ligefrem i en Flammeild, efter at Hornet er indsmurt med Talg eller Olie; Stykket bojes tilbage i en Skrue- stik og afköles nied Vand. Kogende Vand er ikke fuldt saa varmt, som Hornet bor være, derimod ophedes del undertiden i varm Olie eller imellem tykke Presplader af Jern , som ere saa varme, at de “spytte”. Presningen tager endeel Tid, for al Varmen ret kan trænge ind i Hornet. Hornet saves, raspes, files og drejes omtrent som Træ. Til Raspningen i det Grove bruges “Studsraspe”, som ere for- synede paa den ene Flade med ligesom et enkelt Hug, der clog er filet ind, fordi del er meget grovt. Ved Drejningen bruges ikke Ror og Mejsel, men til Afskrubning Rundstaal (Side 107) og forresten Spidsstaal, Sletstaal og Slikstaal; da Hornet har en særdeles traadig Textur, cr det vanskeligt al faae ret glat, uden ved al give Sletstaalet en Grad (Fig. 169). Det bores med smaa Skeeboer paa Drejebænken. Horn poleres ikke, som Træ, ved Indgnidning med en Politur, men ved Glatslibning og Blankslibning. Det drejes forst meget glat, og hvis del er filet, skraves del med et Skravestaal, en gammel trekantet Fiil eller Kaarde, som er slebet skarp og spids til; Glatslibningen skeer