Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
HORN . HERN OO LIGNENDE LEGEMER.
forst med Skravgræs, derefter med stödt Pimpsteen og endelig
med stödte Kul, alle tre med Vand; Blankslibningen skeer gjerne
med Trippelse (Engelskjord), forst som en Dej med Sæbe,
saa tort paa Haanden. Horn hejses sort i galæblesuurt Jernfbr-
ilte (af Galæbler og Vitriol). Det presses med Figurer i varme
Metalformer, som ere indsmurte med Olie; först skrabes det
glat, og helst presses det forud i blanke Metalfonner uden Sirater.
Omtrent som Horn forholde sig: Fiskebeen, som er endnu
mere traadet og mere sejt end Horn; Skildpadde, som er mindre
traadet, stærkere og lettere at polere, og som kan loddes imellem
Kjæberne af en tyk, varm Tang; konstig Skildpadde af klart
Horn , garvet Liim eller Elfenbeen, udtrukket med Syre, som
er bejset bruunskjoldet med en Dej af Potaske, Kalk og Mönnie;
Hover, især af Heste og Oxer, som bruges til de simpleste
Kamme, Knapper osv.; Preshorn, en Masse af Spaaner af Horn,
Fiskebeen eller de andre hornagtige Legemer, der sammenpresses
i Metalformer og, naar Massen skal være fiin, atter raspes i
Spaaner og sammenpresses. Da Preshornet bliver stedse skjörere,
ved saaledes at gjöres finere, dannes tykke Sager af en grovere
Masse inderst og en finere udvendigt.
3. Been og lignende Legemer.
behandles med haardere Redskaber, med finere'Save, Raspe og
File end Træ. Det bores med Metalboer; del drejes med Rund-
staal, Spidsstaal, Slelstaal og Stikstaal. Det er let at polere:
efter at være drejet eller skrabet glat, slibes det med Pimpsteens-
pulver og Vand, poleres med Kridtpulver og Talg. Det bejses
undertiden med levende Farver, decoreres med Gravering og
Indrivning med farvet Segllak. Med tilbörüg stærk Presning i
varme Metalformer modtager det alskens fine Sirater.
Det hyppigste Materiale er Pibebenene, især af Hornqvoeg,
ogsaa af Heste og Hjorte, deels fiirkanlede, deels halvrunde,
men alle hule, tyndest udvendigt, men tykkest i Godset i Midten,
saa at de udvide sig, især indvendigt, lienimod de porøse Ende-
knogler, som saves af. Til flade Gjenstande bruges ogsaa de
haarde Ender af Ribbenene, Skulderbladene osv. Benene maae
udkoges med Vand, ofte bag efter med Potaskelud, for at blive
afledtede; derefter tørres de længe i Vind og Sol. Hugtænderne