Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

120 ». Behandling af Trevlsubstanser. 1. Trevlsubstansernes Egenskaber. Der er kun 3 Materialien af Planteriget (Bomuld, Hor og Hamp) og 2 af Dyreriget (Faareuld og Silke), der spille nogen betydelig Rolle ti! Spinding og Vævning; de korte Taver af Silke kaldes Floksilke eller Floretsilke; af Hör og Hamp kaldes de Blaar. Silken er en 500-1000 Alen lang Dobbelttrevl, der danner Beklædningen af Cocons. Den er meget blank, glat og klar; den enkelte Trevl er omtrent Linie tyk og Vægtfylden 1,3, saa at der gaaer omtrent 275 Mile af Dobbelttrevlen paa et Pund — dog er Edderkoppespind kun T1ff saa tykt, og Bladguld endnu meget tyndere. Hörren og Hampen ere Basttrevler af to sæiegne Planter; en Kit, som kan opløses i svag Lud, og som opblodes ved Gjæring, binder dem sammen til el bredt Baand. Glandsen er mindre stærk, ellers ligner Hörtaven i Ud- seende Silken; men da det er forlængede Celler, findes hist og lier Led, hvor to Celler stode sannnen. Vægtfylden er 1.5, Middeltykkelsen omtrent som Silkens, saa at et Pund er omtrer* 475 Mile enkelte Trevler. De enkelte Taver ere kun 3—4 Tonwier lange; men de hefte med temmelig Kraft sammen til Jagere Paver, der ved Horren ere |—2 Fod, ved Hampen —6 Fod lange. Bomulden er forlængede Celler, der siddedOm Waar paa forskjellige Planters Fro. Ved Toningen b”'e Taverne flade og ere da Tjff—Linie brede, -inic tykke. Vægt- fylden er som Hørrens og Hampens. Paa Pattedyrenes Legemer finde'“ Haar: Stikkelhaar og Grundhaar. Ofte ere begge s°m paa Ihren og det «forædlede Faar; men ligesom <r,lin<^,lld,ene fyppigt mangle f. Ex. paa Hesten, Svinet, P,’ d*,net’ s»a,edes fortrænges Stikkel- haarene paa del forædk «, a.ai ’ 1 lln^haarene, som kaldes Utd, blive ene tilba' Medens Haar (Stikkelhaar) gjerne ere