Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

FAAREU EDENS FORM, KLIPMXG, V’ADSKKIXG. 121 stive og glatte, er Ulden, saalænge den er kort, blöd og kruset. Faareulden er, som Fig. 170 viser, dannet ligesom af fiinriflede Kræmmerhuse med takkede Rande; derpaa heroer dens Evne at kunne filtes, eller lobe sammen i en Knude, som ikke igjen kan oplöses, fordi Takkerne holde igjen. Uldens Vægtfylde er omtrent som Silkens, dens Fiinhed Linie, Længden 1—22 Tommer. Den lange Uld er gjerne grov. Deii grove Uld er glat, den fine kruset. De stærkeste Trevler har Silken, dernæst uyseelandsk Hör (Bladtrevler af Hörlilien, phormium tenax), Hamp og Hör i el Forhold omtrent som 6, 4, 3 og 2. Bomuld og Faareuld ere mindre stærke, men mere elastiske. 2. Spinding odl. a. Beredning af llaamnterialet til Spinding. Ulden er ikke blot forskjellig efter Faarets Race, men ogsaa efter dets Kjön, Alder, Sundhedstilstand og Rögt, ja i ikke ringe Grad efter dets Plads paa Dyrets Legeme. De Racer, som give meest og bedst Uld, give ikke meget Kjöd og Mælk, og Skindet er siettere. Syge Faar give slet Uld. Faaret klippes alminde- ligst een Gang om Aarel i den varmeste Tid, hyppigt ogsaa to Gange aarlig, til Pintse (Vinteruld, Laad) og til Michaelis (Som- meruld, Uld), eller, naar man vil liave lang Uld, kun hvert andet Aar. Til Valkning skal Ulden være U—4 Tommer lang, til Rasmagergarn 4—7, længere Uld bruges til Kamgarn (til Merino, Carnelot osv.) Ulden vurderes ikke blot efter dens Længde og Tykkelse, men ogsaa efter dens Blodhed, Elasticitet, Styrke og Glands, om den er fri for Stikkelhaar og ordnet i “Stabler” med fælleds Kruser, uden dog at være filtet. Paa sine Steder sorteres Ulden i 4—5 Numere under Klipningen, saa at den bedste tages fra Ryggen; almindeligst er det hos os at forsende Ulden i hele Pelse (“Stene”) og först sortere den i Fabrikerne. Ulden er meget ureen og fedtet, saa at man højst faaer 50 pCt. reen Uld af den. Man vådsker undertiden Faaret inden Klipningen i en Aa, med en Spi öjte osv. og lader det godt törres igjen; ialfald vadsker man Ulden efter Klipningen, f. Ex. i Sæbevand, fortyndet raadden Urin odl. og skyller den godt ud, helst i rindende Vand.