Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122 BOMULDENS, MORRENS OG HAMPENS FÖRSTß BEHANDLING.
Bomulden faaes meesl af cn urteagtig Plante, som oftere
maa afhöstes, tla den bærer paa eengang Blomster, grønne og
modne Kapsler, og disse let tabe Bomulden, som derved bliver
ureen. Bomulden torres i Solen og “egreneres” derefter; dette
udfores ved lang Bomuld med tynde Valser, ved kort med “Sav-
maskinen” (Fig. 171), hvor flere tynde Rundsave a paa een Axel
ere adskille ved % Tomme lykke, lidt mindre Træskiver b og med
Tænderne naae ud igjennem el Gitter c, som holder FrOkornene
tilbage, naar Tænderne rive Bomulden med. Bomulden borstes
ud af Tænderne igjen med en Börstevalse. Ogsaa Bomulden er
af forskjellig Qvalitet, skjöndt i ringere Grad end Faareulden;
navnligen gjöres der Forskjel paa lang og kort Bomuld.
Hörren fordrer tæl Saaning og omhyggelig Behandling i
en god og dyb Jord, naar den skal blive lang og stærk. HOrren
er bedst, inden Fröet er rigtigt modent; men det betaler sig
ikke at “ruske” den für. Delte bestaaer i en Oprykning af
Planten. Den torres et Par Dage, og Fröet redes af med en
grov Jernkam. Hampen er en Plante med deelte Kjön; den
fordrer ligeledes stærk Jord og en god Pleje. Hanhampen modnes
efter Befrugtningen forsi i August; Hunhampen 2—4 Uger senere.
Hanhampen giver incest og bedst Hamp og bor derfor ilide
ruskes for sig; Hunhamp med modent Fro duer kun til Toug-
værk. Navnene paa begge Slags forvexles ofte.
Af den ruskede Plante er det Mindste Tave: Horren og Hun-
hampen indeholde gjerne 9—9(| pCt., Hanhampen 12—13 pCl.
Bast og deraf er atter omtrent 60 pCt. Tave, Resten Kit, som
man losner ved en “Rödning”, cn af de Side 100 ved Træ om-
talte Forraadnelsesarter, der standses, inden Taven angribes.
Kodningen kan foretages paa Stubbe ved Hjælp af Dug og Regn
(Dugrödning), eller i Vand (Vandrödning), som alter enten er
stillestaaende eller aldeles rindende, eller halvrindende; Hampen
roddes ogsaa under Sneøn en Vinter igjennem. 1 alle Tilfælde
bor Kodningen Jedes med stor Omhu og standses i rette Tid,
d. e. saasnart Trevlerne ere lösnede, da ellers Taven bliver
mörk og skjor. Efter Kodningen bliver Stenglen tørret for al
blive skjor, og derefter brages (brydes) den imellem Kanterne
af en Brage (Fig. 172) eller riflede Valser. Stumperne af
Stengien og Barken bortskaffes af Horren ved Skjetning, d. e.
ved at slaaes paalangs med en bred “Skjettekniv” af Træ;
Hampen bankes eller stampes, Hørren undertiden ligesaa.