Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

136 VÆVNING AF LÆRRED. c. Vævning af forskjellige eensfarvede tætte Tiijer med enkelt Kjede. Fig. 192 er en Skizze af en almindelig T æv til Lærred, Klæde og andre ligedan vævede Töjer: a er Kjedebommen med et grovt Spærværk; til at holde Kjeden i Orden tjene Skjel- stokkene b, imellem hvilke Kjedelraadene krydse sig; c er to saakaldte Skafter (Fig. 193), bestaaende af Rammer, hvori er udspændt en Række stærke Traader (Syller) med et ()je af Traad, Metaltraad eller Glas midt paa liver. De Kjedetraader, som skulle styres af Skaftet, lobe igjennem Öjnene, de övrige imellem Syllerne; her lober hver anden Traad stedse igjennem Øjnene paa det ene Skaft, de övrige styres paa samme Maade af det andet Skaft. Til Skafterne svare to Traad (Skamler) d, ved hvis Trædning af den paa Bænken siddende Arbejder Skaf- terne vexelviis hæves og sænkes, saa at der dannes et Overfelt og et Underfelt, imellem hvilke Islætten kan skydes ind. Den er til det Öjemed opspolet paa smaa Spoler c, som lægges ind i den saakaldte Skytte f (Fig. 194), een ad Gangen. Denne kastes ved smalt Töj med den ene Haand og gribes med den anden; ved bredt Töj bruges den i Fig. 195 viiste Indretning (Snelskytten), der tillader med et Ryk i Skaftet g at drive Skytten fra den ene Side til den anden. Til at drive Islætten ind og saalecles danne et tæt Væv, tjener Ritten (Bladet) h (Fig. 192), der kan svinge frem og tilbage paa Laden i, som bærer Snel- skytten paa sin indvendige Side. Ritten trykkes tilbage imod det forreste Skaft, idet Skytten kastes igjennem, derefter trædes Skamlerne om, Ritten slaaes til, hvorved “Rorene” (gjerne af Messing- eller Staaltraacl, som er valset flad) drive Islætten ind, den trykkes alter tilbage, Skytten kastes igjennem i modsat Ret- ning osv. Ved middelfiint og grovt Væv gjöres der 2 til 5 Slag med Ritlen. Tojets Brede reguleres ved Spændetræet (Fig. 196). Naar et lille Stykke er vævet, rulles der paany Kjede af Kjede- bommen og Töj op paa Töjbomnien k. Naar Tojet er tykt og langt, lader man det gjerne lube forst over en Brystbom I. I vore Dage har Maskinvævestolen naaet en overordenlig Vigtighed, efter at den er blevet saalecles forbedret, at alle Be- vægelserne gaae let og sikkert. Fig. 197 viser en Maskinvæv fra Siden. Den er bygget af Jern, forresten ere Delene stillede omtrent som i Haandvævcn, blot al Ladens (a) Bcvægelsesaxe er forneden (ved h); Skamlerne (c) trædes ved excentriske Ski-