Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

VÆVMNG AF L ERRED OG BE\DLER, IHLXSTERV.EVMXG. 137 ver (d). Skytten er et Slags Snelskytte, der sættes i Bevægelse ved Ryk af to Arme e. Der er tre Stoppeindretninger: een som Arbejderen bruger; een sættes ud af Virksomhed derved, al Skytlen ligger i eet af dens Lejer i Laden, men stopper Ma- skinen , naar den bliver liggende paa Vejen ; den tredie sættes ligeledes ud af Virksomhed ved Trykket af Islætgarnet imellem Skylten og Vævet, men standser Vævemaskiuen, hvis Islætten er sluppet op eller gaaet itu. Tojet vikles op efterhaanden; Kjeden vikles af, eftersom den strammes ved Opviklingen, idet der blot virker en Friktion af en betynget'Snor f paa en Skive g, del- er anbragt paa Enden af Kjedebommen. En god Maskinvæv kan gjöre indtil 100 Slag i Minutten; den kan saaledes, med de fornødne Standsninger, væve 32 Alen med 70 Traader paa Tommen i 12 Timer og fordrer dertil Pasning af 1 Arbejder til 2 Væve. I samme Tid kan en Haandvæver kun væve 12 Alen. Man lader undertiden een Mand baade passe og trække Maskinen. Shirtings, Kalluner og andre lignende Bomuldstöjer blive i vore Dage næsten udelukkende vævede paa Maskine; Klæde begynder man at væve paa den Maade; med Lærred vil det ikke blive ret almindeligt, da Kjedens Uelasticitet og tie gjentagne Slag med Ritten lægge Vanskeligheder ivejen. Jiændler væves paa et Slags Maskinvæv (Möllestol), indtil 40 Stykker ved Siden af hinanden; hvert Bændel har sin egen Skytte, der er længere, end Bændelet er bredt, og gaaer i Baner paa begge Sider af det. Vil man, uden at benytte Virkningen af forskjellige Farver, afvige fra den simple Lærredsvævning, i hvilken Loven for alle Kjede- og I.siættraader er: 1 op, 1 ned, saa maa man, ved Be- tragtning af den eller de Dele af Mönstret, af hvilke det Hele sammensættes, ved heel eller deelviis, simpel eller omvendt Gjen- tagelse i Længden og i Breden, undersöge folgende Momenter: 1) Antallet af Skafter findes liig Antallet af de Kjcdctraadcr, der folge en særskilt Lov, idet alle de, der samtidigen gaae op og ned overalt, kunne fores igjennem Øjnene paa det samme Skaft; 2) Ordenen at fore Kjedetraadene iyjennem Skafterne er i Mönsterelementet givet ligefrem; ved enhver Gjentagelse er den uforandret, omvendt, total eller partiel, som Gjentagelscn selv; 3) Antallet af Skander er liig Antallet af de Islættraader, der fra den ene Eg til den anden folge en særskilt Lov, da den Skammel, som kan dele Kjeden rigligt i Over- og Underfelt for een Islættraad, ogsaa kan gjöre del for enhver anden, som hele