Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
VKVXI.XC, AF MONSTRE 11ED EEN FARVE.
Vejen skal gaae op og ned paa samme Tid som denne; 4) For-
bindelsen imellem Skafter og Skamler er givet ved den Regel,
at enhver Skammel skal hæve alle de Kjedetraader (eller de
Skafter, de höre til), som paa den överste Side (Vrangen) ligge
over den til Skamlen svarende Islættraad; 5) Ordenen at træde
Skamlerne i findes paa samme Maade ved at undersoge Monstret
paaJangs, som Ordenen at benytte Skafterne ved eti Undersögelse
paatværs.
Blandt de hcrhenhorende Slags Mønster maae mærkes fol-
gende : Kipper kaldes et overall eens Væv, hvori enhver Islæt-
og Kjedetraad folger den samme Lov: n op og m ned; der er
saaledes: treskaflet Kipper (1 op, 2 ned), fiirskaftet (1 op,
3 ned eller 2 op, 2 ned), femskaftet (næsten altid 1 op, 4 ned)
osv. Atlask er gjerne 7—8-skaftet Kipper (1 op, 6—7 ned).
I Kipper er det Retten, hvor Kjeden især ligger frem. Stribede
Monstre, hvortil ogsaa hore Tøjer med Border; hvert Slags
Striber har sine særegne Skafter, og ofte er det en stor Lettelse
at give hver sine egne Skamler, idet der trædes 2 paa eengang.
Damasier have overalt samme Kipper (i linned Damast gjerne
femskaftet, i Silkedamast ofte et linjere Kipper), og Monstret
fremkommer ved at i Grunden paa Retten Kjeden især ligger
frem, medens Islætten især ligger frem indenfor Contourerne af
Monsteret. Ere Figurerne, for at forringe Antallet af de nöd-
vendige Skafter og Skamler, ikke begrændsede af skraae eller
krumme Linier, men kun af Linier efter Traadene, saa kaldes
del linnede Damast Dr ej el.
Paa en Væv er der ikke godt Plads til mere end omtrent
30 Skafter og 20 Skamler; skal Antallet være større, saa kan
man (see Fig. 198) lade Syllerne a hænge löse, hver for sig
strammet med et lille Lod b og holdt paa sin Plads ved el
Bræt c med Huller i. Snorerne (Korderne) <1, der gaae igjen-
nem Harniskbrædtet e, fore hver bestemte Syller efter Monsterets
Natur og svare saaledes til Skafterne; derimod svare Haand*
tagene f til Skamlerne, idet man ved al trække i dem i cn be-
stemt Orden faaer efterhaanden de rette Korder hævet (Træk-
ræven). Vil man væve Damast paa Trækvæven, saa tilføjer
man gjerne 5 Grundskafter g (Dainaslvaweii) og ligesaa mange
Skamler, af hvilke enhver lofter eet Skaft og trækker et andet
ned; man kan da i en heel Brede af Tojet ved Ilaandtaget lofte
alle Kjedetraader eller slet ingen, der vil dog blive den fornödne