Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
138 VKVXI.XC, AF MONSTRE 11ED EEN FARVE. Vejen skal gaae op og ned paa samme Tid som denne; 4) For- bindelsen imellem Skafter og Skamler er givet ved den Regel, at enhver Skammel skal hæve alle de Kjedetraader (eller de Skafter, de höre til), som paa den överste Side (Vrangen) ligge over den til Skamlen svarende Islættraad; 5) Ordenen at træde Skamlerne i findes paa samme Maade ved at undersoge Monstret paaJangs, som Ordenen at benytte Skafterne ved eti Undersögelse paatværs. Blandt de hcrhenhorende Slags Mønster maae mærkes fol- gende : Kipper kaldes et overall eens Væv, hvori enhver Islæt- og Kjedetraad folger den samme Lov: n op og m ned; der er saaledes: treskaflet Kipper (1 op, 2 ned), fiirskaftet (1 op, 3 ned eller 2 op, 2 ned), femskaftet (næsten altid 1 op, 4 ned) osv. Atlask er gjerne 7—8-skaftet Kipper (1 op, 6—7 ned). I Kipper er det Retten, hvor Kjeden især ligger frem. Stribede Monstre, hvortil ogsaa hore Tøjer med Border; hvert Slags Striber har sine særegne Skafter, og ofte er det en stor Lettelse at give hver sine egne Skamler, idet der trædes 2 paa eengang. Damasier have overalt samme Kipper (i linned Damast gjerne femskaftet, i Silkedamast ofte et linjere Kipper), og Monstret fremkommer ved at i Grunden paa Retten Kjeden især ligger frem, medens Islætten især ligger frem indenfor Contourerne af Monsteret. Ere Figurerne, for at forringe Antallet af de nöd- vendige Skafter og Skamler, ikke begrændsede af skraae eller krumme Linier, men kun af Linier efter Traadene, saa kaldes del linnede Damast Dr ej el. Paa en Væv er der ikke godt Plads til mere end omtrent 30 Skafter og 20 Skamler; skal Antallet være større, saa kan man (see Fig. 198) lade Syllerne a hænge löse, hver for sig strammet med et lille Lod b og holdt paa sin Plads ved el Bræt c med Huller i. Snorerne (Korderne) <1, der gaae igjen- nem Harniskbrædtet e, fore hver bestemte Syller efter Monsterets Natur og svare saaledes til Skafterne; derimod svare Haand* tagene f til Skamlerne, idet man ved al trække i dem i cn be- stemt Orden faaer efterhaanden de rette Korder hævet (Træk- ræven). Vil man væve Damast paa Trækvæven, saa tilføjer man gjerne 5 Grundskafter g (Dainaslvaweii) og ligesaa mange Skamler, af hvilke enhver lofter eet Skaft og trækker et andet ned; man kan da i en heel Brede af Tojet ved Ilaandtaget lofte alle Kjedetraader eller slet ingen, der vil dog blive den fornödne