Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

JACQUARDSTOLEN. KLART TÖJ. 139 Forbindelse imellem Kjede og Islæt. Man kan da nöjes med I af det ellers fornødne Antal Korder og Træk. Nuomstunder bruges til alslags Monstervævning næsten kun Jacquardstolen (Fig. 199). Den har löse Syller, Harniskbrædt og Korder a; disse ere hver for sig befæstede i en Træ- eller Jern-Krog (Platin) b, hvoraf findes flere Rader røed ligemange i hver Rad. Til hver Platin svarer en horizontal “Naal” c med en Slynge paa. I en Ramme sidder en Liste d for hver Rad Platiner saaledes under Krogene, at med Rammen loftes tillige alle Platinerne; dersom imidlertid nogle Naale vare trykkede til- bage, vilde deres Platiner ikke længer loftes med Rammen. Paa den ene Ende af hver Naal sidder en Spiralfjer e, som, naar Trykket ophorer, bringer den tilbage i Normalstillingen, hvorved de alle med den anden Ende f ligge i en Plan. Hver Naal har sit Hul i hver Side af en fiirkantet “Valse” g (see ogsaa Fig. 200); naar Valsen er bedækket med et Kortblad h og den trykkes imod Naalene, ville de Platiner, hvis Naale linde et Hul i Bladet, blive löftede af Rammen, de andre ikke. Under Arbejdet drejer Valsen sig inden ethvert Tryk £ Gang rundt, og hvergang kommer der et nyt Kortblad for, da de sidde regel- mæssigt paa lo Baand og styres ved begge Ender. Kortbladene svare til Skamlerne; et Hul betegner Forbindelsen med det til- svarende Skaft (Platine). Ved symmetriske Monstre loftes i rette Tid de to smaa Kroge i lidt; Valsen drejer sig da tilbage, og Kortene bruges i omvendt Orden. For Border er der gjerne særskilte Kort. De fleste Jacquardvæve have Grundskafter, saa at selve Jacquardmaskinen ikke hvergang behover at bevæges; der kan da benyttes en mindre Maskine og færre Kort. Ma- skinen benævnes efter Antallet af Platiner en 200-, 400-, 800- Maskine. En Jacquardstol uden Grundskafter kaldes Brillan- tineslol. f. Vævning af andre eensfarvede Töj er. Klart Töj kan dannes paa flere Maader: Linon og lignende Sloffer væves som Lærred; men ligesom Kjeden er sat mindre tæt, saaledes skeer ogsaa Indslaget med Ritten meget löst; ofte opvikles Tojet stadigt med en Regulator, saa at Islætlraadenes Antal paa en Tomme er bestemt. Klart Töj med tæl Münster eller tætte Kanter har vexelviis en Grundislættraad, der gaacr heelt igjennem Vævet, og een eller flere, i Reglen blödere Figur-