Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
HO KLART TØJ, DOBBELT KJEDE. FLOJL. islæUraader, der blot væves ind i Monsteret; del ligger enten Jost over Grunden og klippes siden bort, eller det fores med en egen lille Skytte for hver Figur. I Flor og Gaze ere 2 og 2 Kjedetraader sammenslyngede, I Gang vcxelviis frem og tilbage for hver Islættraad (see Fig. 201), saa at den samme Kjedelraad stedse ligger enten over eller under Islætten; de to sammen- slyngede Kjedetiaader see næsten ud, som om det var een. Om Maaden at frembringe delte Væv paa ville Figg. 202 og 203 give et Begreb: i Stillingerne I og III kastes Skytten ind; de skaffes tilveje ved vexelviis at træde to Skamler, af hvilke den ene bevirker en Stramning i a og b, den anden i a og ß. Dobbelt Kjede kaldes det, naar paa sine Steder nogle Kjedetiaader bringes til at ligge over andre. Med 4 Skafter og Skamler kan man saaledes væve Ror, f. Ex. til Sprojteslanger, Sække osv. Man kunde frembringe Töjer af 2 eller tiere Gange Vævens Brede. Hvor man vil forbinde de to Væv, lader man enten Islætten spinge over fra det ene Væv i det andet, og næste Gang omvendt, eller man ombytter Kjecletraadene i begge Væv; man kan ogsaa, hvor man vil, lægge Kjcdetraaderne jevnsides og faae enkelt Væv. Piquet er af dobbelt Væv, hvor Monsteret er frembragt ved at forbinde de to enkelle Væv i regelmæssige Linier og Punkter; figureret Dyffel er det Samme af Uld. Et eget Slags dobbelt Kjede har Flöjel: Foruden Kjede og Islæt til Grunden, er der nemlig en saakaldel Pohlkjcde (poil), der til bestemte Tider alene loftes og derved slaaes over ind- lagte Messingtraadw* (FlOjelsnaale); enten trækkes Flöjelsnaalcne ud (uopskaaret Flöjel), eller man skærer alle Bugterne op, ved at fore en lille Kniv langs en Fure i Naalcn (opskaarel Flöjel). Man kan naturligviis let danne Flöjelsniönster paa glat Grund, og naar man bruger vcxelviis to Slags Naale, f. Ex. med og uden Fure, kan man tillige benytte Contrast«! imellem opskaarel og uopskaaret Flöjel. Halteplyds er langhaarct Flöjel, der faaer Fald med et Pressejeni. g. Vævning af fleerfarvede Töjer. Meleret Klæde faacs af Uld af forskjellige Farver, blandet i Volfen. Isprængt Væv dannes af tvundet Garn, samlet af lo Farver; iriseret Væv ved al slaae tykt, uldent, periodisk for- skjelligt farvet Garn paa en Ilainpckjede, der skjules af Islætten. Irisering og Isprængniiig bruges især ved Tricots. Væver man