Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FLKRRFARVET TÖJ, IJOBINXET.
141
toskaftet Silkctöj med Kjede og Islæt af hver sin Farve, saa viser
det forskjellige Farveskjær i forskjellige Belysninger og kaldes
changeant. Ved at vexle med forskjellige Farver i Kjeden, faaer
man stribet, vexier man tillige med Farver i Islætten, hver
Farve med sin egen Skytte, saa faaer man ternet Töj. Rene
Farver faaer man i stribede og ternede Tiijer kun hvor samme
Farve af Kjede og Islæt siode sammen.
Brocherede kaldes TOjer, i hvilke egenlige Monstre af mere
compliceret Form end de blotte Striber og Terner ere frem-
bragte med Farver. Blandt de brocherede Töj er mærkes: Damast,
i hvilket Kjede og Islæt have hver sin Farve; hverken Figur
eller Grund bliver klar i Farven. Shawler væves, ligesom klare
Tojer med tælle Monstre, med en egen Figurislæt, foruden Islæt
og kjede til Grunden; slaae Figurerne meget tæt, som i Border,
saa kan man lade Figurislætten blive siddende paa Ryggen,
ellers klippes den bort. Tepper og mange andre Slags Væv
ere dobbelte med 2 Kjeder og 2 Islætter af forskjellig Farve.
Man lader da paa ethvert Sted netop den Farve træde aldeles
klar frem paa Retten, som Monsteret fordrer, eller hvilken
Blanding af begge, inan önsker. Paa Vrangen faaer man aldeles
de samme Figurer med modsatte Farver, med mindre man har
tredobbelt Væv for at kunne variere imellem tre Farver. Brysseler
Tepper er uopskaaret Flojl med forskjellige Farver i Pohlkjeden,
anbragt slribeviis, som Monsteret fordrer det. Tyrkiske Tepper
og Hautelissetapeter er nærmere Broderi end egenligt Væv.
li. Bobinnet
er dannet af 3 Systemer af Traade: een Kjede, der gaaer paa-
langs, og lo Islætter, hvoraf den ene gaaer paaskraa tilhøjre,
den anden paaskraa tilvenstre. Enhver Islættraad slynger sig
om den ene Kjedelraad efter den anden, og naar den er kommen
til den yderste, vender den om og gaaer over i det andet Sy-
stem. Vævningen eller rettere Fletningen skeer vertikalt, saa-
ledes at Garnbommen ligger forneden, Töjbommen foroven.
Islætten er opspolet paa flade, skiveformige Spoler, der kunne
kastes frem og tilbage igjennem Kjeden imellem Tænderne paa
horizontale Kamme, der blot kunne skydes lidt tilsiden, saa Spo-
lerne derved kunne flyttes efter Brøden i Kjeden. Bobiiniet-
maskinerne höre til de complicerteste, der existere, især de til