Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GLATTE TÖJERS APPRETUR.
143
Klædet er, desto oftere rues det, med flere Snit efter hver Gang.
Klædet börstes ved at föres forbi Börstevalser, undertiden udsat
for en Dampstrom. Presningen skeer imellem Glandspap, hist
og her afbrudt af varme Plader. Decatering er en Presning
under eller umiddelbart efter Virkningen af en Dampström; det
decatercde Klæde mister ikke sin Glancis ved Regn.
b. Andre Töjers Appretur.
Lærred, Shirting odl. bliver vadsket, for at Sletten kan
komme bort; derefter bliver det gjerne bleget, tæltet med Klister
(“Pap”) og glattet (“calandret”). Vadskningen skeer under
Stampere eller imellem Valser. Blegningen af BomuldstOj skeer
nu altid ved Chlor; Lærred taaler bedre Græsbleg. Tørringen
skeer, efter at man ved Presning eller Centrifugalkraft har bort-
taget det meste Vand, undertiden i lange eller liöje Törrehuse
ved Lufttræk; ogsaa ved konstig Varme over en Dampkjedel,
eller ved at fore det om en Række dampvarmede Kobbervalser
(“TOrremaskine”). Papningen skeer ved at fore Tojet ned i et
bredt Kar med Klisteren og derefter imellem et Par Valser, der
presse det Overflødige ud. Efter at være torret og atter stænket,
bliver det calandret. Calanderen (Fig. 205) har cn tyk, helst
dampvarmet Metalvalse a og 1 ä 2 Papirsvalser b, hvor de en-
kelte Ark Papir ere limede sammen lodrette paa Axlen og sam-
menpressede , og Valsen derefter turret og afdrejet. Valserne
ere sammenpressede med Vægte c paa uligearmede Væglstænger.
Tojet strammes ud i begge Retninger ved at fores over flere
Stokke (I, hvoraf den sidste har skraa Furer, skraat opviklet
Messingtraad eller Skruegange, som drive Tojet ud imod begge
Egge. Tilsidst maales og foldes Tojet i en Maskine, som af-
maaler Bugter af aldeles bestemt Længde. Finere Jionudds-
tiijer svides, for al borttage de fine Dunn, som skæmme dem.
Tætte Tojcr svides over et glödende Blik eller en glödendc
Valse; klare Tojcr svides i en Brindluft- eller Spiritusflamnie,
som suges op igjennem Tojet. I alle Tilfælde bevæges det med
en Hastighed af omtrent 3 Fod i Sekunden, for at del ikke skal
tændes. De fineste Töjer (saasoin ßobinnet) svides 4 Gange.
Silketöj gummeres, udstrammet i cn Ramme, med Sliim af
Loppefrö, Tragant odl. Ofte vatres det ved Presning imellem
en varmet, graveret Valse og cn Papirsvalse, ßomuldstöj vadskes;
undertiden svides og vatres del eller presses med Monster.