Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
GLATTE TÖJERS APPRETUR. 143 Klædet er, desto oftere rues det, med flere Snit efter hver Gang. Klædet börstes ved at föres forbi Börstevalser, undertiden udsat for en Dampstrom. Presningen skeer imellem Glandspap, hist og her afbrudt af varme Plader. Decatering er en Presning under eller umiddelbart efter Virkningen af en Dampström; det decatercde Klæde mister ikke sin Glancis ved Regn. b. Andre Töjers Appretur. Lærred, Shirting odl. bliver vadsket, for at Sletten kan komme bort; derefter bliver det gjerne bleget, tæltet med Klister (“Pap”) og glattet (“calandret”). Vadskningen skeer under Stampere eller imellem Valser. Blegningen af BomuldstOj skeer nu altid ved Chlor; Lærred taaler bedre Græsbleg. Tørringen skeer, efter at man ved Presning eller Centrifugalkraft har bort- taget det meste Vand, undertiden i lange eller liöje Törrehuse ved Lufttræk; ogsaa ved konstig Varme over en Dampkjedel, eller ved at fore det om en Række dampvarmede Kobbervalser (“TOrremaskine”). Papningen skeer ved at fore Tojet ned i et bredt Kar med Klisteren og derefter imellem et Par Valser, der presse det Overflødige ud. Efter at være torret og atter stænket, bliver det calandret. Calanderen (Fig. 205) har cn tyk, helst dampvarmet Metalvalse a og 1 ä 2 Papirsvalser b, hvor de en- kelte Ark Papir ere limede sammen lodrette paa Axlen og sam- menpressede , og Valsen derefter turret og afdrejet. Valserne ere sammenpressede med Vægte c paa uligearmede Væglstænger. Tojet strammes ud i begge Retninger ved at fores over flere Stokke (I, hvoraf den sidste har skraa Furer, skraat opviklet Messingtraad eller Skruegange, som drive Tojet ud imod begge Egge. Tilsidst maales og foldes Tojet i en Maskine, som af- maaler Bugter af aldeles bestemt Længde. Finere Jionudds- tiijer svides, for al borttage de fine Dunn, som skæmme dem. Tætte Tojcr svides over et glödende Blik eller en glödendc Valse; klare Tojcr svides i en Brindluft- eller Spiritusflamnie, som suges op igjennem Tojet. I alle Tilfælde bevæges det med en Hastighed af omtrent 3 Fod i Sekunden, for at del ikke skal tændes. De fineste Töjer (saasoin ßobinnet) svides 4 Gange. Silketöj gummeres, udstrammet i cn Ramme, med Sliim af Loppefrö, Tragant odl. Ofte vatres det ved Presning imellem en varmet, graveret Valse og cn Papirsvalse, ßomuldstöj vadskes; undertiden svides og vatres del eller presses med Monster.