Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

144 TRYKMXG AF KATTUN, VOXDÜfi, TAPETER. c. Trykning af Kattun, Voxdug, Tapeter. Trykning for Haanden af Kalluner skeer enten med Træ- former eller Stiftefornier. Monstret inddeles; en Rechtangel, der, bestandigt eller vexelviis med en anden, gjentages, betegnes med en fiin Spids i hvert Björne af Formen. For hver Farve gjöres en egen Form efter calqueret Tegning. Træformen stikkes ud i Sidelræ; Stifteformen gjores af tykkere og tyndere Messing- stifter, som bankes ned i Træet til en bestemt Dybde, og der- efter files og slibes plant for Enden. Farven stryges ud paa en Dug med elastisk Underlag, Formen lægges paa og trykkes af paa el stoppet Bord ved el Slag med Haanden, el Vægl- stangstryk odi. Tapeler grundes med Liimfarve, Klisterfarve eller mere vandskyende Compositioner, med brede Pensler paa et Bord. Trykningen skeer som ved Rattimer. Guld- og Sölvfigurer trykkes med en klæbende Grund, hvorpaa lægges Bladguld eller Blad- sölv. Veloutering skeer ved OverdrOsning med fiinmalet Klæde- stöv fra Overskæring af Klæde. Voxduger grundes med Pensel nogle Gange, törres stærkt og slibes glatte. De kunne trykkes som Kallun med Stifteformer, eller med en lithografisk Steen ligesom Papir og poleres ved Strygning med klar Copallak. Forgyldning efterlignes ved at indgnide klæbrige Steder med Broncepulver (pulveriseret Svovl- tin eller Bladguld). Gulvlepper spalles med en stiv Oliefarve, trykkes og lakeres. Formen gjures ofte af Endetræ, som kryds- viis indsaves med parallelle Savsnit i lige store Afstande, og hvor da de Qvadrater borthugges, som ikke skulle give Farve paa Teppet. Trykningen skeer bedst ved Skrueslagpresse. Kalluner trykkes nu gjerne paa Maskiner, i det mindste Grunden, om ogsaa Figurerne ere trykte for Haanden, fordi der er flere Farver, end man godt kan trykke med Maskine. Perro- tinen er viist i Fig. 206. Tojet lober fra a over flere, f. Ex. 5 Trykborde b og rulles tilsidst op paa c. Valserne <1 med smaa Spidser tjene til at styre og bevæge Tojet. Ligefor et- hvert Trykbord er en Form e af hele Tojets Brede, der be- standig gaaer frem og tilbage, vexelviis heelt frem imod b for at trykke og halvt frem for at beröre Formbrædtel f, som imid- lertid er skudt frem imellem b og e. Tojet bevæges rykviis. Valserne g afsælte Farve paa f. Fig. 207 viser en Valsekattun- trvkmaskine med een Farve. Tojet gaaer fra a til I»; c er en