Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
166 GEV.ERFAHRIKATION. LOBET« SMEDNING. til Espingoler. Man har ogsaa Löb, der cre dannede ved at bevikle et gammelt Löb tykt med Jerntraad, hamre den ned, til den danner et tæt Lag, og svejse den fast QTraadlöby men de bruges kun sjeldent. Ved Smedningen af de almindelige Lob benytter man Skinner af forskjellige Dimensioner, eftersom Svejsningen skal foretages for Haanden eller med Maskinhammer: i forste Tilfælde er Skinnen næsten saa lang som Lobet, men saa bred, at den ene Kant ved Svejsningen kan ligge | Tomme over den anden; i sidste er den kun | saa lang som Lobet, fordi det rækkes betydeligt ved Svejsningen, og ikke bredere, end at Kanterne netop siode sammen. I alle Tilfælde er Skinnen tykkest ved Kammerenden, hvor Lobet skal være tykkest i Godset. Ved Haand smedning en bliver Skinnen först paa Midten bojet röd- glödende over en Torn, dernæst for begge Ender. Svejsningen foretages fikst med Midten over en Torn, dernæst med begge Ender over et Sperhorn (Side 38). Da man ikke godt kan svejse over 2—3 Tommer ad Gangen, maa Lobet oftere i Ilden. For at det ikke skal svejses fast til Tornen, forsyner man denne med et tyndt Lag af Leer, ved at dyppe den i Leerslam, og slaaer den ud af Roret strax efter hver Svejsning. For at hindre Luftens Adgang, stopper man Enden af Lobet med en Blanding af Leer og Hestemög. Efter hele Svejsningen smeder roan Röret endnu engang over ved Rödglödhede. Under Vandhammeren oprulles paa lignende Maadc Skinnen over Tornen, kun al Ran- dene slöde imod hinanden, uden at gaae over; derefter ophedes den til Svejshede paa en Deel af dens Længde, bringes under en anden Vandliammer, der slaaer hurtigere, svejses et Stykke og strækkes paa samme Tid, og saa fremdeles, indtil hele Röret er svejset og tillige strukket saa langt, som Lobet skal være. Det oversmedes derefter endnu engang hedt. Løbene kunne ogsaa dannes ved Hjælp af Valser; isaafald foretages Oprulningen saaledes: man bringer Skinnen, der næsten har samme Længde som Lobet, tilligemed Tornen under Valser, der ere uddrejede som til Dannelsen af Rundjern, hvor- ved den böjer sig noget; derefter lader man den gaae igjennem nok engang paa Kant, eller man har bagved lo staaende, paa samme Maade uddrejede Valser, hvis Ringe ligge horizontalt lige for Gjennemgangen af de to liggende. Eflerat Skinnen er oprullet, bliver Rorel varmet til Svejshede, hvilket sædvanligst