Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GK V.EREA BK1 KATION. LÖBETS SMKDXING.
167
skeer i en Ovn og ikke ved Esse, og derpaa atter bragt under
Valser, hvis Ringe ere noget mindre vide. Valserne arbejde
langt raskere end Hammere og med mindre Tab af Jern, da
man, hvis Lobene ere af almindelig Længde, og Valserne'gaae
hastigt om, kan foretage Svejsningen ved een Hede; Løbene
faae desuden en mere regelmæssig Form , og hvor der bruges
Valser, hvis Ringe ere saaledes excentrisk tildannede, al Lobene
kunne blive noget tykkere i den ene Ende, har man siden langt
Mindre al arbejde bort. AU dette gjör, at man til simplere Ge-
værer og med godt Jern kan gjöre valsede Löb for en yderst
billig Friis; men det synes som om Svejsningen ikke er saa
god, og Lobene i det Hele mindre stærke, end naar de for-
arbejdes under Hammeren, saa at man faser flere Udskudslöb,
hvilket forringer Fordelen ikke lidet. I den nyere Tid har man
i England, hvor Valsning i de senere Aar er blevet almindelig
til Munitionsgeværer, indfort den Forbedring, at man efter Svejs-
ningen bar snoet Lobene en heel Omdrejning, ved al sætle dem
i en stærk Skruestik og dreje dem om, derpaa atter givet Svejs-
hede og ladet Lobene gaae under Valsen. Derved skulle Lø-
bene blive betydeligt stærkere.
Dannelsen af Baandlöb skeer enten derved , at man fast-
sætter Tornen eller det gamle Lob i en Skruestik, medens man
ved Haandkraft opvikler den glödende Skinne derpaa, eller
bedre ved Hjælp af en særskilt Maskine. Denne er i dens
simpleste Form dannet som en stærk Drejebænk, der sædvan-
Jigst drives ved Vandkraft; paa Spindelen er fastgjort Tornen
eller det gamle Löb, der ved den Ende, hvor del er fastspændt,
har en udstaaende, flad Krog, og ved den anden er understottet
af en Spinol; paa Siden af og parallel med Lobet ligger en
fast Lineal af Jern med afrundet Overkant og Længde som
LObet. Enden af Skinnen stikkes over Linealen ind i Krogen;
Lobet gaaer derpaa om, og da Skinnen ikke kan dreje sig med,
tvinges den til at lægge sig om Lobet i en Spiral. Regel-
mæssigere bliver Beviklingen, hvis man forer Skinnen igjennem
et Hul paa en fast Forsætterj ved forskjellige Forhold imellem
Forsætterens Vandring og Skinnens Brede, kan man faae Kan-
terne af Skinnen enten til biot at stöde mod hinanden, eller til
ai ligge over hinanden, hvad man bor foretrække; ligeledes kan
man , ved at lade Forsætteren gaae i omvendt Retning, vikle
liere Lag paatværs. Svejsningen skeer ved disse Löb gjerne