Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
GHVÆREÅBRIKATION. LØBETS BORIXG.
under Vandhammer, skjöndt Valser ligesaa godt kunde anvendes.
Det gamle Löb bores siden ganske eller lildeels bort.
Den indvendige Form skal i de fleste Tilfælde være, saa-
vidt muligt, cirkulair cylindrisk med en ret Axe; ved Riflen
skal tillige den cylindriske Overflade til en vis Dybde forsynes
med spiralförmige Indsnit efter Lobets hele Længde. Sjælen
i Lobet er efter Smedningen som oftest betydeligt mindre i Dia-
meter , end den siden skal være, saa at man ved Boring maa
udvide den; men da der dog allerede er Hul heelt igjcnnem,
saa er Boringen ved Geværer egenligt kun en Udboring. Borene
(Rivalerne) have desaarsag Formen af et slankt pyramidalt eller
conisk Legeme; sædvanligst ere de fiirsidige Pyramider, skjöndt
Formen af f eller | afkortet Kegle i mange Henseender har
Fortrin, da den skærer jevnere og fbraarsager mindre dybe
Boerringe. Man benytter til ethvert Löb flere Boer af forskjelligt
Kaliber, indtil det sidste omtrent har del Kaliber, som Roret
skal beholde. Boret er gjort i eet Stykke med sin Slang; det
befæstes i en Patron (a Fig. 217), som, enten ved et Hjulværk
eller bedre ved Remme, drejes om med den fornodne Hastighed,
der er forskjellig efter den forskjellige Skarphed af Boret; den
progressive Bevægelse har Lobet b, som med et Skud c kan
glide paa en Bænk , der langs den ene Side har Nokker af
Jern. Skrues paa Löbet en Medbringer d med et opstaaende
Horn, saa kan Arbejderen ved Hjælp af en Vægtstang e, der
ligger an mod Hornet og mod en Nokke, trykke Lobet ind mod
Boret. Jo skarpere Boret er, jo mindre det tager for ad Gangen,
og jo langsommere del gaaer, desto bedre og glattere bliver
Boringen. De forste Boer, der skulle tage GlOdskallen bort,
kunne ikke være skarpe og maae derfor gaae hastigere om; de
sidste bor derimod være skarpe og gaae langsommere. Under
Boringen afkölcs Lobet ved en Vandstraale, som igjennem en
Jilie Slange ledes netop imod det Sted, hvor Boret virker, for
at delte ikke skal blive blodt. Utætheder i det Indre bortskaffes
(inder Boringen, ved at banke Lobet ind paa saadanne Steder
og atter bore efter. Under ßoringen, saavelsom senere, efter-
sces LObene jevnligt, om de ere lige, og rettes i modsat Fald
ved Tryk af en Skrue i en simpel Maskine (Fig. 226). For at
befrie Sjælen for Boerringe, bliver den gjerne trukket af efter
Længden. Til den Ende ere to halvrunde, enkelt huggede File
anbragte paa en for Enden spaltet Boreslang, der ved en