Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
168 GHVÆREÅBRIKATION. LØBETS BORIXG. under Vandhammer, skjöndt Valser ligesaa godt kunde anvendes. Det gamle Löb bores siden ganske eller lildeels bort. Den indvendige Form skal i de fleste Tilfælde være, saa- vidt muligt, cirkulair cylindrisk med en ret Axe; ved Riflen skal tillige den cylindriske Overflade til en vis Dybde forsynes med spiralförmige Indsnit efter Lobets hele Længde. Sjælen i Lobet er efter Smedningen som oftest betydeligt mindre i Dia- meter , end den siden skal være, saa at man ved Boring maa udvide den; men da der dog allerede er Hul heelt igjcnnem, saa er Boringen ved Geværer egenligt kun en Udboring. Borene (Rivalerne) have desaarsag Formen af et slankt pyramidalt eller conisk Legeme; sædvanligst ere de fiirsidige Pyramider, skjöndt Formen af f eller | afkortet Kegle i mange Henseender har Fortrin, da den skærer jevnere og fbraarsager mindre dybe Boerringe. Man benytter til ethvert Löb flere Boer af forskjelligt Kaliber, indtil det sidste omtrent har del Kaliber, som Roret skal beholde. Boret er gjort i eet Stykke med sin Slang; det befæstes i en Patron (a Fig. 217), som, enten ved et Hjulværk eller bedre ved Remme, drejes om med den fornodne Hastighed, der er forskjellig efter den forskjellige Skarphed af Boret; den progressive Bevægelse har Lobet b, som med et Skud c kan glide paa en Bænk , der langs den ene Side har Nokker af Jern. Skrues paa Löbet en Medbringer d med et opstaaende Horn, saa kan Arbejderen ved Hjælp af en Vægtstang e, der ligger an mod Hornet og mod en Nokke, trykke Lobet ind mod Boret. Jo skarpere Boret er, jo mindre det tager for ad Gangen, og jo langsommere del gaaer, desto bedre og glattere bliver Boringen. De forste Boer, der skulle tage GlOdskallen bort, kunne ikke være skarpe og maae derfor gaae hastigere om; de sidste bor derimod være skarpe og gaae langsommere. Under Boringen afkölcs Lobet ved en Vandstraale, som igjennem en Jilie Slange ledes netop imod det Sted, hvor Boret virker, for at delte ikke skal blive blodt. Utætheder i det Indre bortskaffes (inder Boringen, ved at banke Lobet ind paa saadanne Steder og atter bore efter. Under ßoringen, saavelsom senere, efter- sces LObene jevnligt, om de ere lige, og rettes i modsat Fald ved Tryk af en Skrue i en simpel Maskine (Fig. 226). For at befrie Sjælen for Boerringe, bliver den gjerne trukket af efter Længden. Til den Ende ere to halvrunde, enkelt huggede File anbragte paa en for Enden spaltet Boreslang, der ved en