Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
GRY.-ERFAHRIKATION. LADESTOK, IJRSLAG, SKÆFT. 177 Ladeslokkene smedes afJern eller Staal under Vandhammere; dog har man ogsaa brugt at danne dem under Valser, der vare saaledes udskaarne, at Ladestokken, ved at presses ind i Renden, fik den rette Form. Man har ligeledes forsögt at trække dem; men dette gjöres kun ved cylindriske Ladestokke, paa hvilke man blot vil have opstukket et Hoved paa Enden. Smedning synes dog at være det Rigtigste, da Ladestokken derved er- holder den störste Stivhed. Sædvanligst blive de derefter slebne paa en stor omdrejeiide Steen, der har ringförmige Fordybninger paa sin krumme Overflade. Efter Slibningen indbores Hul for Kradseren; hvis der idetssled skal være et langagtigt Hul paa- tværs igjennem Ladestokken, for deri at kunne indstikke Noget, da hugges dette i Almindelighed igjennem under Smedningen. Gjöres Ladeslokkene af Jern, bruger man undertiden at indsætte dem efter en Slibning i det Grove. Derved blive de haardere paa Overfladen; men i det Hele tabe de i Stivhed ved at komme i Ilden, efter at de ere hamrede baarde. Gjöres de af simpelt Staal, kan man ogsaa hærde dem og anlöbe dem stærkt. Beslagel er gjerne enten stöbt af Messing eller smedet af Slangjern. SjeJdnere forfærdige!* man Beslagene af Stöbejern eller af Plademessing, endskjöndt Beslag af adouceret Stöbejern, med Hensyn saavel til Prisen som til Varigheden, kunde være at foretrække, især for Beslag af Smedejern. Beslaget be- arbejdes deels paa Slibestene, deels ved File, og poleres der- efter ved de simple Geværer med Poleerstaalet; ved fine Geværer slibes og poleres det paa sædvanlig Maade ined Poleerpulvere. Jernbeslaget smedes gjerne paa fri Haand. Efter Smedningen blive Stykkerne udglödede, tilfilede, indsatte, afslebne og polerede. Sjeldnere er det, at man anlöber dem; dog har man forsögt saavel den graae Anlöbning og Marmorering, hvilke ere omtalte ved Laasen, som den saakaldte sorte Indbrænding, der skeer ved at dyppe del gloende Stykke i Linolie, blandet med Oxeblod. c. Skæftet er ved de fleste Militairgeværer heelt. Det sædvanligste Skæfte- træ for Militairgeværer er i Nordeuropa Bogetræ; i Sydeuropa er derimod Valnøddetræ almindeligere. Skæftetræet bOr være saa skjærl og frit for Knaster, som muligt, det bor og, for ikke at svinde og kaste sig, være flere Aar gammelt. Dog er det i 12