Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GRY.-ERFAHRIKATION. LADESTOK, IJRSLAG, SKÆFT. 177
Ladeslokkene smedes afJern eller Staal under Vandhammere;
dog har man ogsaa brugt at danne dem under Valser, der vare
saaledes udskaarne, at Ladestokken, ved at presses ind i Renden,
fik den rette Form. Man har ligeledes forsögt at trække dem;
men dette gjöres kun ved cylindriske Ladestokke, paa hvilke
man blot vil have opstukket et Hoved paa Enden. Smedning
synes dog at være det Rigtigste, da Ladestokken derved er-
holder den störste Stivhed. Sædvanligst blive de derefter slebne
paa en stor omdrejeiide Steen, der har ringförmige Fordybninger
paa sin krumme Overflade. Efter Slibningen indbores Hul for
Kradseren; hvis der idetssled skal være et langagtigt Hul paa-
tværs igjennem Ladestokken, for deri at kunne indstikke Noget,
da hugges dette i Almindelighed igjennem under Smedningen.
Gjöres Ladeslokkene af Jern, bruger man undertiden at indsætte
dem efter en Slibning i det Grove. Derved blive de haardere
paa Overfladen; men i det Hele tabe de i Stivhed ved at komme
i Ilden, efter at de ere hamrede baarde. Gjöres de af simpelt
Staal, kan man ogsaa hærde dem og anlöbe dem stærkt.
Beslagel er gjerne enten stöbt af Messing eller smedet af
Slangjern. SjeJdnere forfærdige!* man Beslagene af Stöbejern
eller af Plademessing, endskjöndt Beslag af adouceret Stöbejern,
med Hensyn saavel til Prisen som til Varigheden, kunde være
at foretrække, især for Beslag af Smedejern. Beslaget be-
arbejdes deels paa Slibestene, deels ved File, og poleres der-
efter ved de simple Geværer med Poleerstaalet; ved fine Geværer
slibes og poleres det paa sædvanlig Maade ined Poleerpulvere.
Jernbeslaget smedes gjerne paa fri Haand. Efter Smedningen
blive Stykkerne udglödede, tilfilede, indsatte, afslebne og
polerede. Sjeldnere er det, at man anlöber dem; dog har
man forsögt saavel den graae Anlöbning og Marmorering, hvilke
ere omtalte ved Laasen, som den saakaldte sorte Indbrænding,
der skeer ved at dyppe del gloende Stykke i Linolie, blandet
med Oxeblod.
c. Skæftet
er ved de fleste Militairgeværer heelt. Det sædvanligste Skæfte-
træ for Militairgeværer er i Nordeuropa Bogetræ; i Sydeuropa
er derimod Valnøddetræ almindeligere. Skæftetræet bOr være
saa skjærl og frit for Knaster, som muligt, det bor og, for ikke
at svinde og kaste sig, være flere Aar gammelt. Dog er det i
12