Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

178 GEVÆRFABRIK ATtON. SKÆFTET. enhver Henseende at foretrække, al gjore Skæfterne af Træ, der er udludet ved Damp, fremfor af vindtörret Træ, da det er mindre udsal for Orm og saagodtsom aldrig svinder eller kaster sig. Træet skæres forst i Planker, der have en noget større Tykkelse, end Skæftet skal have, og ere saa brede, at der kan udskæres to Skæfter i Bieden af hver Planke. Sædvanligst fore- tages der en Afridsning paa Planken efter et Modelbræt. Saa- vidt muligt, bor Planken til Skæfterneud skæres efter Radius, for at Aarringene kunne ligge horizontal! i Kolbehalsen under Sigtet; især nasi’ denne er meget krum, knækker den längt letteie, naar Spejlet ligger horizontalt. Skæftet udskæres i det Grove med Saven og bearbejdes siden med Öxe, Ilövle og især Baand- knive. Efter at Skæftet forst er tilfeltet i det Grove, passer man Lobet i, ved at gjöre med forskjellige Stemmejern den be- hörige Fordybning, der hjælpes efter ved en dertil indrettet Kehlhövl. Endeel raskere gaaer Arbejdet, naar man bruger et med Vandkraft drevet lille Jcrnhjul med indsatte Hunlkehljern, under hvilket Skæftet bliver skudt frem. Ladestokrenden gjöres ligeledes med Stemmejern og Kehlhövl; Hullet for Ladestokkens tynde Ende gjöres med et langt Boer. Laasen indstemmes i Skæftet med Stemmejern af passende Figurer og Størrelser, efter at man med forskjellige, ved Maskineri drevne Centruins- boer har udboret Hullet i det Grove. Indstemningen af de övrige Stykker skeer med de sædvanlige Haandgreb og Redskaber. Efter at alle de enkelte Dele ere passede til, bliver forst Skæftet bearbejdet hied Baandkniven, og de forskjellige hidtil skarpe Kanter afrundede. Derefter gaaes Skæftet efter med Raspe, 1 ile, Ziehklinge og tilsidst Skravgræs. Undertiden hejser man Skæftet med forskjellige Farver, saasom rodt med Afkog af Rödspaan med Alun, bruunt med Umbra, guult med Skedevand eller Gmil- spaanafkog og Potaske osv., sort med Oplosning af Jernvitriol og siden Galæbleafkog, polerer dem derpaa eller stryger dem ind med Linolie. Træet glattes gjerne med en Tand, bedre med et varmt Glattejern. Særdeles hensigtsmæssigt er det at stryge Skæfterne ind med varm Oliecopal, som man lader Hænge saameget som muligt ind i Træet, ved at henstille Skæfterne i en varm Törrestue, indtil Lakken er tör; man kan ogsaa stryge dem endnu engang over, slibe dem af og enten polere dem, eller lade dem blive malte.