Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
36 OPTRYKMNG, HAMMERE. ved Böiger som 4 Hyperbler med Diagonalerne til Assymptoter (Fig. 22) og dermed æqvidistante, som alle siden presses ud; af de runde Plader kan siden atter dannes Kjedler ved concen- triske Bolger. Ofte maa man anvende liere Par Stampere og Stempler, forst fladere, saa dybere, og udglöde Metallet imellem. Undertiden bruger man Stemplet (del convexe) alene og lægger saa Blikket paa Bly eller Tin, eller man banker Blikket imod Stemplet med Træ, en med Læder bedækket Hammer odi. Guld- smedene lægge Guld og Sølvblik paa Stamperne (concave), be- dække del med Bly og banke dette ind med en Nitbammer; saa- ledes forfærdiges i vore Dage alt det hule Guld- og Selvarbejde. Op trykning paa Drejebænken spiller i de senere Aar en saare vigtig Rolle. Blikket befæstes paa Kanten af en hinil Patron og trykkes ind fra Randen med et Poleerstaal; eller det befæstes paa Midten af en udvendig Patron og trykkes over den med eet Poleerstaal, medens ved de større og tyndere Plader et andet holdes imod, for at undgaae Folder. Af og til maa Metallet udglödes, og ofte maa man bruge flere Patroner efter hinanden. Paa den Maade dannes Tallerkener, Kjedler, Pibe- hætter, Lyseplader osv. osv. Til svært Arbejde trykkes Poleei- staalet mod et Anlæg paa Forsætteren. Af en rund Plade med et Hul kan man trykke en aaben Tragt, som for den vide Ende kan trykkes sammen til et cylindrisk Ror, der dog ikke er lige tykt i begge Ender. Man kan ogsaa af el ligelykt Ror over flere successive Patroner danne en Plade med et Hul i Midten, hvor den er tykkest. Overhovedet er der ved bli'xlt Metal (Kobber, Hint Sölv) næsten ingen Grændse for, hvilke Oinvæltningsover- tlader der kunne fremstilles ved Udvidelse og Sammentrækning af Metallet under et tilstrækkeligt Antal Udglødninger. e. Smedning og »rivning paa fri Haand. Hammere ere enten til at bevæge med Maskinkraft eller Haandkraft. Maskin- hammere have fast altid (Fig. 23—25), foruden den egenlige Hammer a (Hovedet), et Skaft b af iræ eller Jern; dette skal ligge horizontal! i Indslaget, og naar det er af Træ, skal det være let og sejt og liave et “Hylster” med coniske Tapper c (Fig. 25), som gaae i “Bosser” i Opstillingen, der helst maa være af Stöbejern. Hammeren bevæges ved en Kamvelle, som virker et eller andetsteds paa Skaftet; efter Virkepunktets Beliggenhed