Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
OPTRYKMNG, HAMMERE.
ved Böiger som 4 Hyperbler med Diagonalerne til Assymptoter
(Fig. 22) og dermed æqvidistante, som alle siden presses ud;
af de runde Plader kan siden atter dannes Kjedler ved concen-
triske Bolger. Ofte maa man anvende liere Par Stampere og
Stempler, forst fladere, saa dybere, og udglöde Metallet imellem.
Undertiden bruger man Stemplet (del convexe) alene og lægger
saa Blikket paa Bly eller Tin, eller man banker Blikket imod
Stemplet med Træ, en med Læder bedækket Hammer odi. Guld-
smedene lægge Guld og Sølvblik paa Stamperne (concave), be-
dække del med Bly og banke dette ind med en Nitbammer; saa-
ledes forfærdiges i vore Dage alt det hule Guld- og Selvarbejde.
Op trykning paa Drejebænken spiller i de senere Aar en
saare vigtig Rolle. Blikket befæstes paa Kanten af en hinil
Patron og trykkes ind fra Randen med et Poleerstaal; eller det
befæstes paa Midten af en udvendig Patron og trykkes over den
med eet Poleerstaal, medens ved de større og tyndere Plader
et andet holdes imod, for at undgaae Folder. Af og til maa
Metallet udglödes, og ofte maa man bruge flere Patroner efter
hinanden. Paa den Maade dannes Tallerkener, Kjedler, Pibe-
hætter, Lyseplader osv. osv. Til svært Arbejde trykkes Poleei-
staalet mod et Anlæg paa Forsætteren. Af en rund Plade med
et Hul kan man trykke en aaben Tragt, som for den vide Ende
kan trykkes sammen til et cylindrisk Ror, der dog ikke er lige
tykt i begge Ender. Man kan ogsaa af el ligelykt Ror over
flere successive Patroner danne en Plade med et Hul i Midten,
hvor den er tykkest. Overhovedet er der ved bli'xlt Metal (Kobber,
Hint Sölv) næsten ingen Grændse for, hvilke Oinvæltningsover-
tlader der kunne fremstilles ved Udvidelse og Sammentrækning af
Metallet under et tilstrækkeligt Antal Udglødninger.
e. Smedning og »rivning paa fri Haand.
Hammere
ere enten til at bevæge med Maskinkraft eller Haandkraft. Maskin-
hammere have fast altid (Fig. 23—25), foruden den egenlige
Hammer a (Hovedet), et Skaft b af iræ eller Jern; dette skal
ligge horizontal! i Indslaget, og naar det er af Træ, skal det være
let og sejt og liave et “Hylster” med coniske Tapper c (Fig. 25),
som gaae i “Bosser” i Opstillingen, der helst maa være af
Stöbejern. Hammeren bevæges ved en Kamvelle, som virker et
eller andetsteds paa Skaftet; efter Virkepunktets Beliggenhed