Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

37 HAMMERE. 4 faaer Hammeren sil Navn. PandehammernA, de sværeste af af alle og indtil 8 000 TB tunge (Fig. 23), Rites af en Iversfor liggende Velle udenfor Hammeren. Skaftet er af Stöbejern og omslutter den forlioldsviis lette Hammer af forstadiet Jern. De arbejde langsomt, niere ved Tryk end Slag, og löftesTun 6—1G Tommer. Brysthammerne ere undertiden 1000—1 500 TB svære; isaafald er Skaftet ogsaa her af Jern, og derunder ligger paa- tvers en Velle, som virker indenfor Hammeren (Fig. 24). Al- mindeligviis ere de kun 4—600 TB tunge, af forstaalel Smede- jern , have et Træskaft og bevæges af en Velle, som ligger udenfor paalangs. De arbejde i Reglen heller ikke meget hur- tigt , men kunne let loftes højere end Pandehammerne, gjerne 18—30 Tommer. De letteste Hammere (fra 500 TB og lige ned til 30 Tb} ere Svandshammerne, hvor en Velle paalvers trykker Skaftet ned bag ved Hylstret (Fig. 25). Skaftet er af Træ, Kastehöjden 6—30 Tommer, Hastigheden indtil 400 Slag i Mi- nutten , for at spare Tid og benytte de færrest mulige Varmer. Ved en stor Hurtighed vilde Kammene fange Hammeren, naar den blot skulde falde ned; man bruger da ved Smaahammere to Lægter overkryds tvers over Hammeren, ved større enten Tn elastisk Prelbom paalangs over Hammeren, eller en tyk Prel ring d paa Svandsen, som slaaer mod en svær Prelklods e. Et nyt Slags Maskinhammere, som lader til, hvor man be- nytter Dampkraft, at ville aldeles fortrænge idetmindste Pande- hammerne og Brysthammerne, ere de direkte virkende Damp- hammere, som bestaae i en svær Stöbejerns Klods a (Fig. 26), der forneden bærer den egenlige Hammer b, foroven er sal i Forbindelse med el Stempel c i en Dampcylinder. Ved Sty- ringen d bevirkes Hammerens vexelvise Stigning og Synkning, eftersom Rummet under Stemplet enten slaaer i Forbindelse med Kjedlens Daniprum ved Roret e, eller med Atmosfæren ved Røret f. Hamnierbanen g er til at skifte ligesom Amboltbanen h. Ma- skinen styrer sig selv; men Hastigheden reguleres ved Tilstrøm- ningen af Damp. Maskinhammerne have efter Omstændighederne forskjellige Former af Baner, dog ere de hyppigst plane og rechtangulaire, med den længste Side parallel med Skaftet. Hammerne, der fores med Haanden, ere i Reglen ogsaa af forsiaalet Jern, de meget smaa heelt af StObestaal. Banen er forskjellig, men meest qvadratisk og ganske svagt convex, •delmiiidslc henimod Kanten. Paa den anden Ende er der gjerne