Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
38 HAMMERE, AMBOLTE. en saakaldt Pen citer meget smal, stærkt convex Bane. Fig. 27 viser de tie vigtigste Hammere: A, den i snevrere Forstand saa- kaldte Haand- eller Smedehammer, er 3—8 Tb svær, fores med een Haand af Den, der “smeder”, og har Pen paatvers ligefor den nærmeste Kant af Banen; B og C kaldes Tilslaghammere, de fores med begge Hænder og veje gjerne 12—20 72; B har Pennen paalangs og kaldes Forhammer, C har Pennen paatvers og kaldes Tver hammer. Bænkhammerne ere mindre, men af Form som Smede- hammeren. Nithammeren er de» mindste Hammer (et Par Lod svær), den har en længere udstaaende Pen. Sæthammeren, til at sætte paa Arbejdet og slaae paa, er gjerne plan og bor have et elastisk Skaft. Poleer hammerne have en aldeles blank Bane af forskjellig Form. Der findes endnu mange andre Hammere, endog af Træ, Jern belagt med Læder odi. Ambolte til Maskinsmedning bor være niegel tunge, allermindst dobbelt saa tunge som Hammeren, helst meget tungere. Undertiden ere de* stöbte og hærdede paa Banen, bedre af forstaalet Smedejern, hvis Tyngde forøges ved Indkiling i et Hylster (Chabotte) af StÖbejern (c Fig. 23, 24). Banen er gjerne rechtangulair og noget bredere end Hammerbanen, ogsaa T-fonnig, som oftest plan eller ganske lidt convex. . Til Haandsmedning har Ambolten gjerne den i Fig. 28 viiste Form, hvor a er Foden, b Banen, c et fiirkantet Hul til at befæste Sænkere, Mejsler, Torne osv. i, d et fiirkantet og e et rundt saakaldt Horn. Det saakaldte Sperhorn (Fig. 29) har i del Væsenlige samme Form, men er meget rankere, liar lo lange, ofte meget lange Horn og en Angel forneden. Til Blik har man fiirkantede, lidt convexe Ambolte med Angel og forkryppede Poleerambolte med Angel til at anbringe paa den almindelige Ambolt; til Kobber de saakaldte Ligge- ambolte, hvis Bane naaer udenfor Aniboltstokken. Stok kalder Smeden en plan qvadratisk Ambolt med en Angel til at stikke i Hullet paa den store Ambolt; den staaer i samme Forhold til denne, som Sæthammeren til Smedehammeren. Fast alle Ambolte ere af forstaalet Jern. Enhver Ambolt er anbragt i en Amboltstok af Træ. De smaa kunne sæltes op paa Værkbænken, de store graves ned, og Maskinamboitene maac