Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
HAMMERE, AMBOLTE.
en saakaldt Pen citer meget smal, stærkt convex Bane. Fig. 27
viser de tie vigtigste Hammere: A, den i snevrere Forstand saa-
kaldte Haand- eller Smedehammer, er 3—8 Tb svær, fores med
een Haand af Den, der “smeder”, og har Pen paatvers ligefor
den nærmeste Kant af Banen; B og C kaldes Tilslaghammere,
de fores med begge Hænder og veje gjerne 12—20 72; B har
Pennen paalangs og kaldes Forhammer, C har Pennen paatvers
og kaldes Tver hammer.
Bænkhammerne ere mindre, men af Form som Smede-
hammeren. Nithammeren er de» mindste Hammer (et Par Lod
svær), den har en længere udstaaende Pen. Sæthammeren, til at
sætte paa Arbejdet og slaae paa, er gjerne plan og bor have
et elastisk Skaft. Poleer hammerne have en aldeles blank Bane
af forskjellig Form. Der findes endnu mange andre Hammere,
endog af Træ, Jern belagt med Læder odi.
Ambolte
til Maskinsmedning bor være niegel tunge, allermindst dobbelt
saa tunge som Hammeren, helst meget tungere. Undertiden ere
de* stöbte og hærdede paa Banen, bedre af forstaalet Smedejern,
hvis Tyngde forøges ved Indkiling i et Hylster (Chabotte) af
StÖbejern (c Fig. 23, 24). Banen er gjerne rechtangulair og noget
bredere end Hammerbanen, ogsaa T-fonnig, som oftest plan
eller ganske lidt convex. .
Til Haandsmedning har Ambolten gjerne den i Fig. 28
viiste Form, hvor a er Foden, b Banen, c et fiirkantet Hul til
at befæste Sænkere, Mejsler, Torne osv. i, d et fiirkantet og e
et rundt saakaldt Horn. Det saakaldte Sperhorn (Fig. 29) har
i del Væsenlige samme Form, men er meget rankere, liar lo
lange, ofte meget lange Horn og en Angel forneden.
Til Blik har man fiirkantede, lidt convexe Ambolte med
Angel og forkryppede Poleerambolte med Angel til at anbringe
paa den almindelige Ambolt; til Kobber de saakaldte Ligge-
ambolte, hvis Bane naaer udenfor Aniboltstokken. Stok kalder
Smeden en plan qvadratisk Ambolt med en Angel til at stikke
i Hullet paa den store Ambolt; den staaer i samme Forhold til
denne, som Sæthammeren til Smedehammeren.
Fast alle Ambolte ere af forstaalet Jern. Enhver Ambolt er
anbragt i en Amboltstok af Træ. De smaa kunne sæltes op
paa Værkbænken, de store graves ned, og Maskinamboitene maac