Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
REDSKABER TIL SMRDMNG.
39
anbringes paa et elastisk Underlag af Fachiner, eller paa et
meget fast Fundament. Hule Amboltstokke aF Staver med Jern-
baand og fyldte med Sand anbefales meget. Undertiden smedes
i en Skruestik, helst en grov, lav, ene til det samme Brug; saa-
ledes Doller til Bajonetter. Ved Bajonetsmedningen indeholder
Ambolten Sænkere til Klingen.
Andre Redskaber ved Smedningen.
Sænkerne ere allerede omtalte. Mejsler og Dørslag höre
egenlig hen under en anden Afdeling, men oinhandles her for
Sammenhængens Skyld.
Mejslerne have en tyk, lige, gjerne 1} å 2| Tommer lang
Eg. En kort Mejsel med en Angel til at sætte i Ambolthullel
kaldes en Afskrot; en længere Mejsel med Öje til at sætte paa
Skaft og med Jern at slaa paa kakies Afskrotmejsel, naar Eggen
er paalangs, Ophugger, naar Eggen er paatvers; man har ogsaa
meget lange Afskrotniejsler og Ophuggere uden Skaft, til al
holde umiddelbart med Haanden. Mejslerne bruges til at hugge
Stængerne over med, til at flække dem op med paalangs, til at
skrælle af Tykkelsen, naar Strækning vilde være for besværlig
eller fordærve Stykkets Form. Ophuggerne ere til at hugge
slorie Huller med. Man maa sorge for, at Eggen af Mejslen
ikke direkte berörer Banen paa Hammeren eller Ambolten, men
helst gaaer udenfor.
Dörslaget (Durchschlag) er en Cylinder eller et Prisme med
skarpe Kanter, oftest uden Skaft. Det bruges i Forbindelse med
en lidt storre Lokring af samme eller næsten den samme Form
til at hugge Huller i Jernet ved at drive en Prop ud. Fig. 30
viser et nyttigt Redskab af Stobejern, der tjener istedetfor flere
Lokri uge og Sænkere.
Torne (Dorn) ere afkortede Kegler eller Pyramider til al
udvide Huller og give dem en bestemt Form, eller til at smede
Ringe over; man har dem især runde, qvadratiske (“fiirkantede”)
og lechtangulaire (“flade”), ogsaa efter Omstændighederne sex-
kantede, ottekantede osv. De mindre, der gjöres af Staal, have
♦‘ii \ngel til at sætte i Hullet paa Ambolten, eller til at fatte med
en 1 ang eller en Skruestik. De störste , af Stobejern , kunne
slaae paa Enden; de bruges kun til at smede store Ringe over.
Smaating, som smedes ud af en Stang, holdes med denne,
indtil de ere smedede færdige, da de fürst skilles fra den med