Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
40 ESSEN, BRÆNDSELET TIL SMEDNING. en Mejsel. Ellers bruger man större og mindre Tænger af Jern, med eller uden Skyderinge paa de lange Greb, til at fatte Jernet med. De blive ofte gloende og afkøles da i Vand, for igjen at blive stivere. Essen, som fremstilles i Fig. 31, har en Ildmuur a med Kappen b, en Heerd c med Ildgruben d, en Form e med Essepiben f, som forer \ inden fra en særskilt Bælg, der ofte ligger under Loftet, eller fra en Blæsemaskine, og har i dette Tilfælde en Hane. Essepiben bor rette sig efter Ildens Störreise og kan derfor passende være til at forandre ved indsatte Ringe. I eller ved Heerden findes endvidere et Essetrug med Vand og en Essekost, dannet som en Svaber. Ethvert Slags Brændsel skal behandles paa sin Maade og fordrer en særegen Øvelse. Steenkul, som for Billigheds Skyld næsten udelukkende bruges hertillands, vælges fede og bagende (smaa NewcasllerkuJ); de indeholde endeel Svovl og skade der- ved Jernet, især naar det har smaa Dimensioner. Coaks (Cinders) ere meget bedre og renere; de kunne neppe være meget dyrere at bruge, da de maae være langt dröjere. Trækul og gode Torvekul give det bedste Jern og erc meget gode til Smedning, naar de ere haarde. Alslags Brændsel bruges gjerne fugtigt; om Hensigtsmæssigheden heraf og om Grunden til den Nytte, X andet isaafakl skal gjöre, ere Meningerne meget decke. Stænk- ning med Vand er nødvendig, for at begrændse Ilden, og hen- sigtsmæssig ved bagende Steenkul, for at danne en fasi Hvælving. I Fabriker, hvor man har Ilde af uforandret Størrelse, kan man ofte med stor Fordeel omgive Formen og Ildgruben med en muret Hvælving g. Kulforbruget og Tabet i Jern ere natur- ligviis forskjellige efter Arbejdets Störreise og Form, Jernets og Brændselets Beskaffenhed, det nödvendige Antal Varmer og Heder, Essepibens Störreise, Arbejdernes Övelse osv. I Gjennem- snil kan man ved Arbejde af Middelstørrelse regne at faae 100 TF færdigsmedet Gods af 110—112 7? Stangjern ved 100—120 Steenkul eller 80—90 7? Trækul. Man har ,’forsögt forskjellige Maader al blæse til Smedeikl med opvarmet Luft. Man har saaledes foil Blæsten igjennem Ildmuren til en over Ilden anbragt Kasse eller et skraat Rør, som kunde optage Spildevarmen, derfra alter tilbage gjennein