Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

 SMEDXING. 41 Ildmuren og ind igjcnnem Formen. Da en saadan Kasse eller Ror ikke altid naaes af Ilden og til andre Tider staaer ivejen, foretrækker man nu gjerne at gjöre enten Ildmuren eller Heerden nærmest Ilden himl og af Stöbejern, og at fore Luften rundt der, inden den bruges. Hvor man kan bruge cn Hvælving over Ilden, var det vel bedst at gjöre den huul af Blik, beslaaet med Leer, og at varme Luften deri. Naar el godt Luftvarmnings- apparat er taget i Brug, finder man sig gjerne tilfreds dermed: Ilden er lettere al passe, og det er lettere at gjöre Hede paa store Stykker. Da de ovenfor nævnte Omstændigheder have saa stor Indflydelse paa Forbrugen af Tid, Jern og Kul, have direkte I'orsög over Ophedningen af Blæsten givet temmelig forskjellige Resultater; dog har der stedse været sparet enten Brændsel (indtil |) eller Tid (indtil J) eller Jern (indtil J af Tabet); sædvanligviis har der været Gevinst paa to eller alle tre Maader. Man vil ogsaa have fundet Fordeel ved at lade Blæsten före Vanddampe med sig. Smedning. Jernstænger smedes endnu temmelig almindeligt, da Jernet paa den Maade bliver renere og mere senet end ved Valsning. Slakken trykkes ud og Lupen formes i det Löse med svære Hammere (meest Brysthammere). Strækningen fortsættes med lettere Svandshamniere. Jernet raffineres ved Overbrækning, Sortering efter Brudet, Sammensvejsning og Strækning; dette gjentages, men Sorteringen foretages ikke altid. Jernet smedes til fiirkantede, flade og runde Stænger af forskjellige Dimen- sioner, samt Baandjern. De smaa Dimensioner faaer man enten 'ed fortsat Smedning, lilsidst med særegne Hammere, eller ved Spaltning” med Skivesaxe, hvorom siden mere. Paa den Maade spares Arbejde, Kul og Jern, men dette forædles ikke saa meget. Jernplader smedes i vore Dage ikke mere, da Valsningen giver langt smukkere Plader med mindre Affald. Derimod smeder man Stanniol med 3 Hammere og Ambolte af forskjellig Brede cftei hinanden af Tinstænger, der strækkes baade paalangs og paahers, forst enkelte, saa tiere, tilsidst mange i en Bunke uden Mellemlag, blot at de lo yderste Blade ere fedtede, for ikke at hænge i Banerne. Guld, Solo, Tombak (uægte Bladguld) og /ni (uægte Bladsölv), hamres ud til meget fine Blade med Haaudhammere af forskjellig Tyngde. Bladene slaaes mange