Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

DRJVMXR. 43 Blik; derimod kan man drive med en plan eller lidt convex Hammer og en stærkt convex Ambolt (ofte forkryppet eller lig- gende) , ogsaa i mange Tilfælde med en convex Hammer paa en plan Ambolt. Man maa gjore Forskjel paa Ncddrivning, hvorved f. Ex. af en rund Skive dannes en Skaal ved Slag i Midten, som virke til Forlængelsen af Radius, saa at Periferien beholder sin Udstrækning og sin Tykkelse, medens Bunden bliver tyndere; Opdrivning, hvorved Bunden beholder sin Tyk- kelse , medens man ved Hammerslag strækker Periferien og de tilstødende Dele af Metallet i Retningen af Radius, men ikke øller ialfald mindre stærkt i Retningen af Periferien; Indtrækning, hvor man ved at sfaae paa den convexe Side tæt udenfor det Punkt, hvor Arbejdet berörer Ambolten, giver dette en Tendens til al slaae Folder og saaledes bevirker en Sidetryk, som frem- kalder en Indsnevring i Retningen af Periferien (f. Ex. en Hals paa en Vase); Udsvejfning, der gaaer ud paa en Forlængelse af Periferien og bevirkes ved Slag indvendig fra udenfor Be- røringspunktet med Ambolten. Under Drivningen maa oftere en Udglödning eller idetmindste Opvarmning finde Sted, og Slagene maae fordeles regelmæssigt over alle de Punkter, som ligge i den samme Zone. Tilsidst bruges en Poleerhaniiner, ofte i For- bindelse med en Poleerainbolt, ogsaa med Læder odl. paa Am- bolten, hvorved den ene Side lettere bliver glat, idel alle Ujevn- heder trække sig ind paa den anden. Drivning paa den saakaldte Discovermaskine (Fig. 32) er egenlig el Slags Valsning, idet Metallet strækkes imellem to Staalruller, af hvilke den ene a sidder paa en fast Axe og fores rundt frem og tilbage med Haandtaget b, medens Arbejdet holdes med den venstre Haand, den anden c lober med, medens Ar- bejderen stadigt med Knæene paa Armen d skruer c op eller ned efter Arbejdets Tykkelse paa ethvert Sted. Ved svært Ar- bejde kan en anden Mand hjælpe til paa Haandtaget e, men lian maa noje folge Hovedarbejderen i Bevægelserne. Armen d har et Knæ, for at lette stærkere Hævninger og Sænkninger af c. Da c er mindre end a, vender Arbejdet allid den convexe Side opad; af a og c haves forskjellige Exemplarer med bredere og smallere, flad eller buet Rand. Baacle ved Drivning for Haanden og med Maskine kan man ved større Stykker arbejde sikkrere og hurtigere ved al lægge liere Stykker Blik paa hinanden, boje Randen af det yderste og