Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
44 VALSMNG. störste om og drive dem paa eengang. Arbejdet fuldendes dog ved et enkelt Exemplar. f. Valsninfif gaaer, ligesom Hamring, ud paa at bevirke en Forringelse af een Dimension og derved en Udvidelse af de andre. Valser ere sjeldent af Staal, i Reglen af graat Slobejern, der ti] en enkelt Brug stöbes haardt. Tykkelsen er, for al undgaae en Bojning, gjerne | af Længden. Da Valsningen maa skee efterhaanden, maa Mellemrummet, som Metallet skal passere, efterhaanden for- mindskes ; men dette opnaaes paa aldeles forskjellige Maader ved Blik- og Stangvalseværker. Blikvalser ere cylindriske og stilles efterhaanden nærmere; Strækningen skeer her baade i Længde og i Brede, i Forhold til Valsernes Radius, saaledes at meget tynde Valser strække stærkest efter Længden, næsten ikke efter Breden. Valserne maae være nøjagtigt cylindriske, concentriske og parallelle; ere de tykkere i Midlen, bliver Blikket tyndest og krollet i Midten; omvendt naar de ere tykkest i Enderne; er een eller begge kegleformig, eller staae de ikke parallelt, saa bliver Blikket bueformigl; Excentricitet bevirker periodiske Forandringer i begge Dimensioner; for tynde Valser give ogsaa Blik, som er tyndt og krollet paa Kanterne, og man bor derfor helst gjöre dem ganske lidi tykkere i Midten, der desuden slides stærkest. Jernblik faaes af brede Stænger ved Tverstrækning; de bojes om, dyppes i LeerveHiug, /or at undgaae Svejsning og en for stærk Iltning, stikkes i hinanden og valses flere paa eengang glodende med Bugten formi. Ofte ombyttes de, saa de inderste komme yderst. Glodningen skeer i en Flammeovn, enten, med Besparelse af Brændsel, direkte udsat for Flammen, eller, nied Besparelse af Jern (til det fineste Blik), bag en höj Bro og under en höj Hvælving blot udsat for Straalevarme. Glodspaanen bankes omhyggeligt af, da den skader baade Blikket og Valserne. Man faaer 50—75 pCt. godt Blik, 3—6 pCt. Tab, Resten af- klippede Strimler til “Ramasse”, hvoraf atter dannes forhinligt Stangjern. Kobberblik valses forsi glodende for Hurtighedens Skyld, senere kokli, for at det kan blive smukkere, fastere og bedre ti] at modstaae Sövand. Det glödes i en Flammeovii og hejses i Urin, Saltlage eller bedst forlyndet Svovlsyre. Messing- blik maa i Begyndelsen møget hyppigt glödes, senere sjeklnere,