Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
VALSMNG.
störste om og drive dem paa eengang. Arbejdet fuldendes dog
ved et enkelt Exemplar.
f. Valsninfif
gaaer, ligesom Hamring, ud paa at bevirke en Forringelse af
een Dimension og derved en Udvidelse af de andre. Valser ere
sjeldent af Staal, i Reglen af graat Slobejern, der ti] en enkelt
Brug stöbes haardt. Tykkelsen er, for al undgaae en Bojning,
gjerne | af Længden. Da Valsningen maa skee efterhaanden,
maa Mellemrummet, som Metallet skal passere, efterhaanden for-
mindskes ; men dette opnaaes paa aldeles forskjellige Maader
ved Blik- og Stangvalseværker.
Blikvalser ere cylindriske og stilles efterhaanden nærmere;
Strækningen skeer her baade i Længde og i Brede, i Forhold
til Valsernes Radius, saaledes at meget tynde Valser strække
stærkest efter Længden, næsten ikke efter Breden. Valserne
maae være nøjagtigt cylindriske, concentriske og parallelle; ere
de tykkere i Midlen, bliver Blikket tyndest og krollet i Midten;
omvendt naar de ere tykkest i Enderne; er een eller begge
kegleformig, eller staae de ikke parallelt, saa bliver Blikket
bueformigl; Excentricitet bevirker periodiske Forandringer i
begge Dimensioner; for tynde Valser give ogsaa Blik, som er
tyndt og krollet paa Kanterne, og man bor derfor helst gjöre
dem ganske lidi tykkere i Midten, der desuden slides stærkest.
Jernblik faaes af brede Stænger ved Tverstrækning; de bojes
om, dyppes i LeerveHiug, /or at undgaae Svejsning og en for
stærk Iltning, stikkes i hinanden og valses flere paa eengang
glodende med Bugten formi. Ofte ombyttes de, saa de inderste
komme yderst. Glodningen skeer i en Flammeovn, enten, med
Besparelse af Brændsel, direkte udsat for Flammen, eller, nied
Besparelse af Jern (til det fineste Blik), bag en höj Bro og
under en höj Hvælving blot udsat for Straalevarme. Glodspaanen
bankes omhyggeligt af, da den skader baade Blikket og Valserne.
Man faaer 50—75 pCt. godt Blik, 3—6 pCt. Tab, Resten af-
klippede Strimler til “Ramasse”, hvoraf atter dannes forhinligt
Stangjern. Kobberblik valses forsi glodende for Hurtighedens
Skyld, senere kokli, for at det kan blive smukkere, fastere og
bedre ti] at modstaae Sövand. Det glödes i en Flammeovii og
hejses i Urin, Saltlage eller bedst forlyndet Svovlsyre. Messing-
blik maa i Begyndelsen møget hyppigt glödes, senere sjeklnere,