Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STANGVALSER , TRAADTRÆKX1XG.
45
men allid maa det godt afkøles; Valserne maae fedtes, da Blikket
ellers hænger ved. Blyplader valses i tykke Pakker imellem
meget store Valser, der ligeledes fedtes. Ztnkplader maae
svagt opvarmes; Temperaturen proves ved al spytte paa dem.
V aiserne ophedes ved en glödende Plade og fedtes derefter.
Stangvalser, hvoraf gjerne 3 anbringes over hinanden, have
ncddrejede Riller, som tilsammen danne Aabninger, der fra den
ene Ende af Valserne til den anden efterhaanden blive mindre,
i il runde Stænger bruges halvrunde Riller, til fiirkantede Stænger
trekantede Riller, begge Slags dog lidi flade, for al man, ved
at dreje Stængerne hvergang j rundt, kan undgaae en Grad,
i il flade Stænger bestaae Valserne af Skiver med vexelviis slörre
og mindre Diameter, af hvilke en stor Skive i den ene stedse
passer imellem to store i den anden, men dog ikke naaer den
lille (see Fig. 33). Jernbaneskinner valses som Stangjern i en
Mængde successive Riller, for at faae den i ethvert Tilfælde for-
langte Form. Privpar er valser kaldes saadanne store Valser
med grove stöhle Riller, hvoraf de störste ere lidt afrundede,
de mindste skarpe som til firkantet Jern, som undertiden bruges
istedetfor de sværeste Hammere til at presse Slakken ud af
Lupeine og give dem den forste Tildannelse.
g. Traadlrækning
er en liojst interessant Operalion , fordi Virkningerne af Metal-
lernes Behandling med Tryk i Kulden ved den baade fremtræde
stærkest og bedst lade sig forfølge, paa Grund af den regel-
mæssige Form og den ringe Tykkelse og deraf folgende ringe
Styrke. Tykkelsen maales ved Huller, Hakker, som helst ende
i Huller, skraat stillede Linealer, eller Staalstænger med afrundede
Ender, som ere bojede næsten sammen i cn Ring, een for hvori
Aunier. Trækhullerne ere gjerne af Slaal, cylindriske, af-
rundede paa Kanten, hvor Traaden gaaer ud, og tragtformige,
hvor den kommer ind; de blive glatte ved Brugen.
Sammentrykningen i Trækhullet frembringer Fortætning
( iiivæxli V ægtfylde), Fortynding, Forlængelse, en traadel Textur
og forøget Siyrke (i Forhold il Tykkelsen), Stivhed 0g*Haard-
lied. Ved Elasticiteten bliver Traaden noget tykkere end Hullet,
'ed Efterslukningen, hvor den finder Sted, atter tyndere. Ved
en paafölgende Glödning (dier ialfaki Ophcdning) tabe den
Hindne Tyngde, Styrke, Stivhed og Haardbed sig vel ikke aldeles,