Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
46 TB.EKXIX’G AF TRAAD. men dog forstørstedelen — selv Fortyndingen og Forlængelsen tabe sig noget. Ved en ny I rækning vindes de atter, og gjen- tages den, saa *kan man naae udover den forrige Grændse, saa at der ved en Række paafolgende Trækninger, der af og til af- brydes ved Glödninger, bestandigt forædler Traadens Textur og gjöi den tungere og stærkere, men Sammenligningen maa an- stilles allid i samme Tilstand (enten haaidtrukken eller glödct); thi ved hver Glödning indtræder der en pludselig Forandring’ Tilvæxten er saavel i det Hele som imellem to paa hinanden folgende Glödninger störst ved de forste Trækninger og senere bestandigt aftagende. Ved en Glödning forringes Styrken til 0,4—0,8, stærkest ved de tyndeste Traader og ved det liaardeste Metal, lortykkelsen er 1—4 pCt., Forkortelsen kun —s’o pCt., Tabet i Vægtfylde f-3 pCt. Den glodede Traad er “gjerne meget sej; ved 1 rækning kan den efterhaanden blive saa spröd, at den næsten ikke kan bojes uden at briste. Modstanden mod Trækningen afhænger, foruden af Me- tallets Natur (Haardhed og Glatlied, eller ialfald Friktionen med Staal), tillige af Hullets Form og Glatlied, Trækningens Hastig- hed, Traadens Haardhed, Forholdet imellem Traadens og Hullets Diametre og dennes absolute Störreise. Naar ingen Efterstræk- mng har fundet Sted, vil der, paa Grund af Udvidelsen ved Elasticiteten, endnu findes en betydelig Modstand ved anden T1>ækning igjennem det samme Hul, især ved haardt Metal. Under normale Forhold kan det være 0,30—0,45 af den ved forste Trækning. Hastigheden kan være i samme Forhold større, som Trækkeligheden er större, derfor, saavelsom af andre Grunde,’ trækkes tykke Traader langsomst Q Tomme Traad 1 Fod i Se- kunden), tynde, som allerede ere betydeligt forædlede, tilsidst meget hurtigt (1 Linie Traad å 3 Fod, ‘ Linie Traad 4 å 5 Fod i Sekunden). Ved Trækningen udvikler der sig en be- tydelig Varme, som ved fine Traader kan gjöie en Glødning ufornöden, og der vil saaledes paa flere Maader spares og und- gaaes Faren for en Iltning ved en hurtig Trækning. Metallernes Trækkelighed maales ved Trækningsqvolicnten, der fortiolder sig ligefrem som Metallets Siyrke og omvendt som dets Modstand mod Trækningen. Den er ikke saa ine<><>t forskjcllig, da de haarde Metaller idethele taget ogsaa ere stærke, og omvendt; dog er den störst ved de haarde Metaller: