Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
TB.EKXIX’G AF TRAAD.
men dog forstørstedelen — selv Fortyndingen og Forlængelsen
tabe sig noget. Ved en ny I rækning vindes de atter, og gjen-
tages den, saa *kan man naae udover den forrige Grændse, saa
at der ved en Række paafolgende Trækninger, der af og til af-
brydes ved Glödninger, bestandigt forædler Traadens Textur og
gjöi den tungere og stærkere, men Sammenligningen maa an-
stilles allid i samme Tilstand (enten haaidtrukken eller glödct);
thi ved hver Glödning indtræder der en pludselig Forandring’
Tilvæxten er saavel i det Hele som imellem to paa hinanden
folgende Glödninger störst ved de forste Trækninger og senere
bestandigt aftagende. Ved en Glödning forringes Styrken til
0,4—0,8, stærkest ved de tyndeste Traader og ved det liaardeste
Metal, lortykkelsen er 1—4 pCt., Forkortelsen kun —s’o pCt.,
Tabet i Vægtfylde f-3 pCt. Den glodede Traad er “gjerne
meget sej; ved 1 rækning kan den efterhaanden blive saa spröd,
at den næsten ikke kan bojes uden at briste.
Modstanden mod Trækningen afhænger, foruden af Me-
tallets Natur (Haardhed og Glatlied, eller ialfald Friktionen med
Staal), tillige af Hullets Form og Glatlied, Trækningens Hastig-
hed, Traadens Haardhed, Forholdet imellem Traadens og Hullets
Diametre og dennes absolute Störreise. Naar ingen Efterstræk-
mng har fundet Sted, vil der, paa Grund af Udvidelsen ved
Elasticiteten, endnu findes en betydelig Modstand ved anden
T1>ækning igjennem det samme Hul, især ved haardt Metal.
Under normale Forhold kan det være 0,30—0,45 af den ved
forste Trækning. Hastigheden kan være i samme Forhold større,
som Trækkeligheden er större, derfor, saavelsom af andre Grunde,’
trækkes tykke Traader langsomst Q Tomme Traad 1 Fod i Se-
kunden), tynde, som allerede ere betydeligt forædlede, tilsidst
meget hurtigt (1 Linie Traad å 3 Fod, ‘ Linie Traad 4 å 5
Fod i Sekunden). Ved Trækningen udvikler der sig en be-
tydelig Varme, som ved fine Traader kan gjöie en Glødning
ufornöden, og der vil saaledes paa flere Maader spares og und-
gaaes Faren for en Iltning ved en hurtig Trækning.
Metallernes Trækkelighed maales ved Trækningsqvolicnten,
der fortiolder sig ligefrem som Metallets Siyrke og omvendt
som dets Modstand mod Trækningen. Den er ikke saa ine<><>t
forskjcllig, da de haarde Metaller idethele taget ogsaa ere stærke,
og omvendt; dog er den störst ved de haarde Metaller: